Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Extreme og Steen Juul vandt Europæisk 5-års MesterskabFoto: Skærmbillede fra ATG Live

EXTREME VANDT EM FOR 5-ÅRIGE HESTE!

Extreme EM
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. oktober 2021 18:10

Extreme og Steen Juul har netop vundet EM for 5-årige heste på Åby Travet. 

Af Jesper Elbæk

Derbyvinderen fra 2020 var på forhånd spået en rolle som "tredjeviolin" af V75-spillerne, som havde lavet EM for 5-årige heste til et tohestesopgør mellem vinderen af Elitloppet, Don Fanucci Zet, og vinderen af bl.a. Jubilæumspokalen, Aetos Kronos.

Fra start var Extreme og Steen Juul rigtig godt med, og havde spids ind igennem første sving. Ved 500m-pælen overlod Juul spidsen til Magnus A. Djuse med Aetos Kronos, og de første 500m gik efter 1.06,6.

Herefter fik Extreme og Juul det perfekte løb i vinderhullet resten af løbet. I hvert fald indtil Steen Juul trak i venstre line, og dykkede å open stretch i opløbet, hvor Chocolatier-sønnen speedede ganske let forbi Aetos Kronos.

Der var endda tid til en sejrsgestus fra Steen Juul, som i det efterfølgende vinderinterview naturligvis var glad og stolt.

- Jeg svarede dem lidt ud rundt første sving, og siden havde jeg en "bra feeling" resten af løbet, sagde Steen Juul blandt andet. Dog ville han ikke svare klart på, om Extreme er den bedste hest han nogensinde har trænet.

Vindertiden blev 1.11,2a/2140m og der var kræfter i behold ved målpassage. Der var 500.000 SEK i førstepræmie til Stald Cosmopolitan. Stort tillykke fra Danskhv.dk!

Extreme Steen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere