Hestevæddeløb – en sport med historie

Danske hestevæddeløbs historie kan spores helt tilbage til 1700-tallet, hvor de første heste starter i et organiseret væddeløb på Københavns Fælled, det nuværende Fælledparken. 

Inspiration fra England
Den engelskfødte Dronning Caroline Mathilde bragte ideen med hestevæddeløb med sig i sit giftermål med Kong Christian VII i 1766. I England havde man organiseret hestevæddeløb siden 1600-tallet, og med inspiration herfra, blev de første hestevæddeløb afviklet på Københavns Fælled i juni 1771.

Allerede året efter blev hestevæddeløb dog forbudt, men i 1832 blev der igen afholdt løb på Københavns Fælled, indtil Treårskrigen (1848-50) satte en stopper for de populære løb.

Galoppen etableres
Efter afslutningen på Treårskrigen blev løbene genoptaget, og i 1859 fik Danmark sin egen godkendte jockeyklub, det blev stiftet under navnet Dansk Galop (Foreningen Til Den Ædle Hesteavls Fremme). Det første autoriserede galopløb blev afviklet i 1867 og allerede i 1868 blev det tilladt at spille på hestene for at forbedre foreningens økonomi.

Travet følger trop
I 1885 stiftes Selskabet til Travsportens Fremme og de første egentlige travløb med totalisatorspil afholdtes samme år på en græsbane ved Lyngbyvejen nord for København. I 1891 stiftes Det Danske Travselskab, der blev henlagt til den nuværende Charlottenlund Travbane, der åbnede samme år og dermed er Nordens ældste travbane. I 1910 åbnede Klampenborg Galopbane.

Der stod Charlottenlund og Klampenborg på det meste af trav- og galopsporten de første mange år, hvorefter baner åbnede i blandt andet i Århus (1924) og Odense (1935).

Dansk Travsports Centralforbund (DTC) blev stiftet i 1942 under navnet Centralforbundet for Travsport og Travavl i Danmark. Formålet med dannelsen af forbundet var at få et samlende og neutralt organ.

Sporten udbredes til hele landet
Interessen for væddeløb og opdræt bredte sig til flere dele af landet, og mange nye amatører og landmænd fandt hestesporten og især travet interessant. Efter 2. verdenskrig gik det stærkt med oprettelsen af nye væddeløbsbaner i blandt andet Skive (1949), Aalborg (1954), Bornholm (1960) og Nykøbing Falster (1966).
Nu var travsporten blevet landsdækkende og var en af landets førende sportsgrene.

I 2000 blev Dansk Montéforening stiftet.

Væddeløbssporten i dag

Dansk Hestevæddeløb blev i 2013 stiftet som en paraplyorganisation bag trav-, monté- og galopporten i Danmark.

I dag besøger op mod 100.000 gæster landets otte væddeløbsbaner, der årligt afvikler ca. 230 løbsdage. Endnu flere følger med på tv og via online streaming. Op imod 1000 personer er aktive som jockeyer og kuske og dertil kommer mange andre, der er en del af sporten, som blandt andet avlere, børn og unge samt frivillige.

Vi arbejder i dag på at bevare sportens historie og sikre dens fremtid ved at skabe levende fællesskaber, hvor alle kan deltage i væddeløbsbanens særlige atmosfære. Dette arbejde hviler på klare værdier om fællesskab og ansvarlighed.

 

Vores sportsgrene - en kort introduktion

Hvad er trav?

Trav er en disciplin, hvor kusken sidder på en såkaldt sulky, der er spændt efter en travhest. Hesten løber i den gangart, der kaldes trav, som er en symmetrisk gangart, i hvilken de diagonale lemmer føres frem samtidigt; bevægelsen er derfor totaktet. Galoperer hesten gentagne gange i et travløb, bliver den diskvalificeret.

Der køres trav på otte af landets ni væddeløbsbaner.

Hvad er galop?

Galop er en disciplin, hvor rytteren (ofte kaldet jockey) sidder på ryggen af den galopperende hest. Galop er den hurtigste af hestens gangarter. Hesten har den ene sides for- og bagben foran den anden sides ben og løfter alle ben samtidig, hvorved hesten i et øjeblik er uden kontakt med underlaget.

Der rides galop på Jydsk Væddeløbsbane, Fyens Væddeløbsbane, Klampenborg Galopbane og Aalborg Væddeløbsbane.

Hvad er monté?

Monté er en disciplin, hvor rytteren/jockeyen sidder på ryggen af den travende hest. Hesten løber i den gangart, der kaldes trav, som er en symmetrisk gangart, i hvilken de diagonale lemmer føres frem samtidigt; bevægelsen er derfor totaktet. Galoperer hesten gentagne gange i et montéløb, bliver den diskvalificeret.

Der rides monté på otte af landets ni væddeløbsbaner.