Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Cæsar Spin og Allan Kristensen - Aalborg 20.7.2019Foto: Hesselborg Foto

Gode danske chancer på Jægersro

Caesar Spin 2072019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. august 2019 13:19

Cæsar Spin og Stud Muffin går til start med reelle vinderchancer tirsdag aften på Jægersro.

Af Claus Juncker

Otte danske travtrænere og yderligere et par amatørtrænere tager tirsdag aften turen til Jægersro for at starte tilsammen 12 heste. Især Cæsar Spin og Stud Muffin ligner gode bud på en dansktrænet vinder.

Med tre sejre i tre starter efter en operation for sammenvoksede sædstrenge er Cæsar Spin nu for alvor begyndt at udfolde sit potentiale. Sejren senest blev taget i opvisningsstil, og det har givet ejer og træner Allan Kristensen mod på at hæve barren og for første gang forsøge sig i den svenske konkurrence.

Selv fra spor ti må den brølstærke søn af Love You stå med topchance i V64-spillets anden afdeling, som afvikles over distancen 2.140 m auto og er for heste med højst 55.000 sv. kr. indtjent.

Værst imod er en anden Love You-søn, nemlig Conrad Lugauers tysker Ornello, der køres af Marc Elias. Hesten kommer med to negative resultater fra Berlin-Mariendorf taget i henholdsvis derbyprøve og derby consolation, men har god kapacitet. Så god, at den i skrivende stund er krydset på 37% af de indleverede kombinationer i V64-spillet, mens Cæsar Spin tilsvarende er streget på 30%

Også Flemming Jensens Stud Muffin er et stærkt dansk kort ved aftenens løb på den svenske derbybane. V64-spillets første afdeling – Augustistayern – kan ligne et tohestes opgør mellem den stærke Flemming Jensen hest og Vincent As.

Vincent As satte i oktober sidste år verdensrekord for fireåringer ved at vinde S:t Leger i 1.14,0v/3.160 meter. En sejr der fik træner Magnus Dahlén til at lufte tanker om en Frankrigsturné.

De planer blev dog skrottet, og i aften er den klar til comeback efter fire måneders løbspause. I skrivende stund er både Stud Muffin og Vincent As 30%’ere i V64-spillet.

Følgende dansktrænede heste starter tirsdag aften på Jægersro:

1. løb - Toåringløb – 1.640 m volte – kl. 18.20

6 Livi Profit – Thomas Uhrberg (Kaj Jensen)

4. løb - Augustistayern – 2.640 m auto - kl. 19.30

2 Apollo Damgård – Axel Jacobsen

7 Stud Muffin – Flemming Jensen

11 Akermann – Christoffer Eriksson (Michael Juul)

5. løb – 2.140 m auto - kl. 19.52

10 Cæsar Spin – Allan Kristensen

11 Decaprio – Alex Haagensen

7. løb – 1.640 m auto - kl. 20.36

1 Clark Gable – Thomas Uhrberg (Kaj Jensen)

4 Marvin Gaye – Ulrik Christoffersen

7 Bienvenue – Rene Kjær (Lillian Uglebjerg)

8 Akrobat – Nicolaj Andersen

9. løb – 2.140 m auto - kl. 21.15

3 Cassiopeia – Nicolaj Andersen

9 Charlie Game – Rene Kjær (Søren Jørgensen)

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere