Vi svarer på spørgsmål om samarbejdsmodellen med Svensk Travsport
Efter den positive udmelding om en ny langsigtet samarbejdsmodel med Svensk Travsport har vi samlet op på de spørgsmål, der fulgte
Efter den positive udmelding om en ny langsigtet samarbejdsmodel med Svensk Travsport har vi samlet op på de spørgsmål, der fulgte
Vi står et langt stærkere sted, end mange havde troet
Når vi taler om en ny samarbejdsmodel med Svensk Travsport, taler vi i virkeligheden om noget helt grundlæggende: Hvordan vi skaber bedre og mere langsigtede rammer for dansk hestevæddeløb. Og det gør vi fra et langt stærkere sted, end mange havde troet.
Tilbage i maj kunne vi præsentere et mere positivt økonomisk billede af sporten til Sverige. Det billede gav bedre forudsætninger for det videre arbejde – og det er netop i det lys, enigheden mellem Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport skal ses.
Det er derfor, udmeldingen om enigheden mellem Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport er vigtig. Ikke fordi alle detaljer nu er på plads. Det er de ikke. Men fordi der er sat en stærk fælles retning for det arbejde, der skal bringe os videre.
Ved officielle udmeldinger, rejser der sig ofte spørgsmål. Uagtet hvor positive nyhederne er. Særligt når der stadig er dele, som ikke kan foldes helt ud endnu.
Derfor har vi samlet op på de spørgsmål, der fulgte efter udmeldingen selvom der stadig er detaljer, der skal afklares, og konkrete aftaler, der skal forhandles færdige. Derfor kan vi heller ikke svare på alt endnu. Men vi kan dele det, vi ved. Og vi kan forklare, hvor vi er i processen, hvad enigheden bygger på, og hvad der nu skal arbejdes videre med.
Herunder svarer adm. direktør, Pål M. Tung, på de spørgsmål, der fulgte efter udmeldingen så godt som vi kan på nuværende tidspunkt. VI håber at du vil læse med.