Årets sidste propositioner er klar
Sæsonen 2026 slutter med et brag af en måned i december,
Sæsonen 2026 slutter med et brag af en måned i december,
Sæsonen 2026 slutter med et brag af en måned i december, hvor der bl.a. venter den populære Winter Burst-dag og juletrav.
Tolv gange bydes der indenfor til væddeløb i december, og som altid er der meget at glæde sig til i årets 12. og sidste måned.
Den helt store sportslige perle finder vanen tro sted mellem jul og nytår, i år tirsdag d. 29. december, i form af Winter Burst-dagen. Den byder f.eks. i år på Best In Class-finaler med forhøjede præmier, så førstepræmien er 50.000 kr. i de respektive løb fremfor de 35.000, der ellers har været. Aalborg er vært. Som altid er der også løb juleaftensdag, denne gang i Skive med vanlig start kl. 11.00.
Amatørerne kan især se frem til finale i Skive Amatørserie fredag d. 11. december. Som de foregående år afvikles den over 2550 meter. Vinderen får i år 15.000 kr., mens der er præmier til alle startende. Derudover køres der også kvartalsfinaler i Lundens løbsserier Skjoldgaardens Amatør/Jockeyformløb og Horselux Amatørserie. Det sker på Lundens finaledag søndag d. 20.
I de forgangne måneder har det været kutyme, at der med jævne mellemrum har været kørt løb med fordel for hopper og 3-åringer, men i december vil det i stedet være med fordel for hopper og 2-åringer i enkelte løb. Derfor vil der i december heller ikke bliver afviklet løb kun forbeholdt 2-årige heste.
I den helt anden ende af aldersskalaen har vi den danske A-årgang, som ved årsskiftet vil falde for aldersgrænsen. Af samme årsag vil årets sidste formløb rundt om på banerne være med fortrinsret for disse heste.
Onsdag d. 30. december i Aarhus afvikles årets sidste løbsdag på dansk grund.
Denne kalender vil også indeholde sæsonplanen og storløbsoversigten for 2027.