Q/A ifm. DR´s programserie

Programseriens indledende præmis om at sporten skal kunne garantere, at ingen overtræder dopingreglerne, er ikke et realistisk udgangspunkt. Hverken i sport eller i andre dele af samfundet. 

Vores opgave er ikke at garantere en ren sport. Vores opgave og ansvar er at opdage, håndtere, sanktionere og sikre en sund kultur igennem et så finmasket kontrolsystem som muligt. 

Det arbejder vi efter hver dag og hvis omfattende arbejde indikerer en ren og ansvarlig sport. 

Du kan læse mere om vores resultater af dopingprøver her.   

Antidoping er i sin natur en balance mellem tillid og kontrol

Langt de fleste aktører i sporten arbejder ansvarligt og inden for reglerne.

Men systemet er indrettet til også at håndtere de tilfælde, hvor reglerne bliver brudt.

Vi har blandt andet en whistleblowerordning, som giver mulighed for anonym indberetning, hvis man bliver opmærksom på, eller har mistanke om regelbrud.

Det mest komplekse scenarie opstår, hvis flere parter bevidst samarbejder om at omgå reglerne – eksempelvis hvis både træner og dyrlæge er involveret.

I de tilfælde er det særligt afgørende, at vores kontrolsystemer uden for konkurrence og vores øvrige overvågning fungerer effektivt.

Netop derfor arbejder vi med flere lag af kontrol – og justerer løbende vores metoder.

Vi kalder det et 3-lags kontrolsystem

Vi arbejder med et 3-lags kontrolsystem, hvor beslutninger og vurderinger ikke træffes ét sted, men holdes op mod 3 forskellige sammenflettede instanser: 

Hele vores kontrolsystem er bygget op, så forskellige kontrolformer understøtter hinanden:

•    dopingprøver i forbindelse med løb + Out Of Competition-besøg i træningstalde 
•    gennemgang af behandlingsjournaler 
•    whistleblowerordning som giver mulighed for anonym indberetning

De tre elementer supplerer hinanden for at skabe et så dækkende billede som muligt.

Systematisk og omfattende kontrol

Vi arbejder løbende og strategisk med dopingprøver – både i og uden for konkurrence.

Det betyder konkret:

•    prøver udtages på tværs af hele hestens livsforløb – fra optræning til løbsdeltagelse 
•    vi gennemfører både anmeldte og uanmeldte besøg 
•    vi justerer løbende vores teststrategi for at imødegå nye mønstre og risici 
•    vi tester både for behandling af lovlig og ulovlig medicinering 

Årligt tester vi i gennemsnitligt hver fjerde hest i sporten, det svarer til cirka 500 dopingprøver årligt. Det overstiger de kravspecificerede procent udstedet af UET (europæisk travunion), der lyder på 15% af alle løb.

Vi har i alt haft cirka én positiv prøve for hver 2. år fordelt på omkring 16.000 starter årligt. Dvs. at vi har haft én positiv dopingprøve for hver 32.000 startende heste. 

Udover vores årlige dopingindsatser, arbejder vi også med at nedfryse prøver, som kan genanalyseres, når nye analysemetoder bliver tilgængelige. 

Du kan se en video af vores dopingprøver fra en løbsdag, her. 

Et finmasket net – men en realistisk tilgang

Vi har forsøgt at lægge et så finmasket kontrolnet ud som muligt med de metoder og ressourcer, vi har til rådighed.

Men vi arbejder også ud fra en grundlæggende præmis: Hvis nogen bevidst vil snyde, kan det aldrig udelukkes fuldstændigt.

Det gælder i sport – og det gælder i samfundet generelt.

Derfor er vores opgave ikke at garantere, at snyd aldrig forekommer, men at:

•    opdage det 
•    reagere på det 
•    og løbende gøre det sværere 

Netop derfor udvikler vi vores indsats kontinuerligt.

Vi holder kvartalsvise møder med vores samarbejdspartnere på tværs af sporten og Skandinavien, hvor vi justerer strategi og indsats ud fra ny viden og observationer, og vi tester målrettet i forskellige faser – også i optræningsforløb, hvor heste ikke deltager i løb.

I programserien fremhæves tidligere sager i sporten som eksempler på, at Dansk Galops sagsbehandling ikke har været tilstrækkelig grundig og omfangsrig. 

Bestyrelsesformand i Dansk Galop, Nick Elsass, bliver blandt andet bedt om at forholde sig til en sag fra 2018-2020, hvor en træner kunne fortsætte sit virke under en igangværende udredning. I programserien udtaler Nick Elsass, at sagen sandsynligvis ville blive håndteret anderledes i dag. 

Det er korrekt.

Dansk Galop erkender og tager ansvar for, at håndteringen af sagen ikke levede op til den standard for struktur, tydelighed og konsekvens, som sporten arbejder efter i dag. I den konkrete sag burde licensen have været midlertidig inddraget under udredningen.

Sagen har været en væsentlig del af læringen bag de ændringer, der siden er gennemført.

Med udgangspunkt i denne nylige erkendelse og for at styrke sagsbehandlingen yderligere i galopsporten blev alt administrativt og reglementsmæssigt arbejde i december 2025 flyttet til Dansk Hestevæddeløb, som har erfaringen, kompetencerne og ressourcerne til at sikre en mere konsekvent og systematisk håndtering.

Det betyder, at sager i dag håndteres:

•    hurtigere 
•    mere systematisk 
•    med tydeligere procedurer 
•    og med klart definerede sanktioner 

I dag arbejder sporten med tydelige procedurer for både positive dopingprøver og alvorlige mistankesager. Det betyder blandt andet, at en licens kan inddrages midlertidigt, mens en sag bliver undersøgt.

En sådan inddragelse afhænger blandt andet af:

•    sagens karakter og område 
•    alvorlighedsgraden 
•    reglementet 
•    hensynet til sportens øvrige interessenter 

Man kan læse mere om, hvordan vores sagsbehandling i dopingsager foregår i praksis, her.

Skjulte optagelser fra stald

I programafsnittet “Mesterens fald” vises en skjult optagelse, som i 2019 blev indsendt til Dansk Galop.

Over for DR forklarer bestyrelsesformand Nick Elsass, at materialet ikke i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at rejse en sag, da det hverken fremgik tydeligt, hvilken stald, hest eller dato som optagelsen vedrørte.

Nuancerne af dette, samt optagelsens indvirkning på sagsbehandlingen, fremgår dog ikke i programserien. 

Det er vigtigt at understrege, at videoen blev taget alvorligt, og at der blev reageret på henvendelsen.

Optagelsen resulterede direkte i en skærpet overvågning og yderligere undersøgelse og kontrol af den pågældende træner, som der efterfølgende blev sanktioneret og udelukket fra sporten. 

Dansk Galop erkender samtidig, at håndteringen burde have været fulgt op af en tydeligere kommunikation med den person, der indsendte materialet.

Dansk Galop beklager den mangelfulde kommunikation og beklager på det kraftigste, at forløbet har efterladt kilden med en oplevelse af, at sagen ikke blev taget alvorligt.

I dag ville en tilsvarende henvendelse også medføre en videre og grundig undersøgelse af den pågældende træner samt en mere tydelig og løbende dialog med kilden bag materialet.

Derudover har vi i dag en whistleblowerordning, som sikrer mulighed for anonym indberetning. Alle henvendelser herigennem behandles gennem en ekstern advokat, hvilket sikrer en uafhængig sagsbehandling.

I programserien bliver der præsenteret noget billede- og videomateriale, hvor en dybt utilstedelig tilsidesættelse af hestevelfærd fremgår.

Det bringer naturligvis store følelser frem og vi kan ikke tage nok afstand fra adfærd, der går på kompromis med hestens velfærd. 

Galopsporten består af mennesker, der hver dag bruger tid, faglighed og omsorg på hestene. Uanset om man er stor eller lille hesteejer, en del af eliten eller bredden, gælder de samme regler og det samme ansvar:

Hesten skal behandles ordentligt og kun starte, når den er sund, rask og klar til det.

Det betyder ikke, at der aldrig kan opstå sager. Det kan der. Og når det sker, skal de undersøges – og hvis reglerne er brudt, bliver det sanktioneret. 

Begge trænere der står bag videoerne DR fremviser er henholdsvis blevet udelukket fra sporten eller har modtaget en økonomisk straf og en betinget dom. 

Sådan arbejder vi med hestevelfærd i væddeløbssporten

Hestevelfærd er et grundvilkår og vores ansvar at sikre. Det ansvar tager vi på os hver dag. Både i træning, i staldene og på løbsdagene.

For os handler det om: At hestene er sunde og bliver behandlet ordentligt – hele vejen rundt.

Kontrol på løbsdage 

På alle løbsdage er der flere lag af kontrol, som tilsammen sikrer, at hestene er klar til start. På nuværende tidspunkt foretages de fleste kontroller via stikprøve, og vores ambition er, systematisk at kunne kontrollere samtlige startende heste. Konkret omfatter vores kontrol:

Dommerne har det overordnede ansvar for løbet og har pligt til at gribe ind, hvis noget ikke er, som det skal være. Det gælder både forløbet og den måde, hestene bliver håndteret på.

Dommerkomitéen har ansvaret for at sikre, at alle korrektioner altid er etisk passende, og at ingen heste udsættes for unødigt pres.

Dyrlæger er til stede under alle løbsdage.  De står både til rådighed hvis en hest kommer til skade under løb. Men det er også dyrlægen der, i samarbejde med en dopingkontrollant, udfører vores dopingprøver.

Det sikrer, at vi kan udtage prøver på dagen, hvis det vurderes nødvendigt. Udvælgelsen kan ske på flere måder, for eksempel efter en forud planlagt strategi, efter henvendelser fra andre lande, efter observationer fra dommerkomitéen eller på baggrund af anbefaling fra den dyrlæge, der er til stede på dagen.

Vi tager omkring 500 dopingprøver årligt. Hvilket overstiger de kravspecificerede procent udstedet af UET (europæisk travunion), der lyder på 15% af alle løb. I gennemsnit svarer vores antal prøver til at hver fjerde hest i sporten dopingtestes i løbet af en sæson.

Veterinærkonsulenter er til stede på udvalgte løbsdage. De står for at udføre stikprøveundersøgelser af hestenes sundhed og trivsel. Veterinærkonsulenten er udstyret med en præcis tjekliste for at sikre en grundig kontrol. 

I 2025 var 71 heste til gennemsyn, i 2024 var det 89, og i 2023 var det 103. Tallene udgør den samme procentvise andel af sportens samlede hestemasse på tværs af årene.

Hvis en hest vurderes til ikke at kunne opfylde de fastlagte standarder for sundhed og trivsel, vil den ikke kunne deltage i løbet. Dette tiltag er etableret for at opretholde hestenes sundhed og velfærd samt sikre en retfærdig og konkurrencedygtig løbsdag.

Ekvipagekontrollanter er til stede under alle løbsdage med det formål at kontrollere alle startende heste og sikre, at kun lovligt udstyr benyttes, og at hestene befinder sig i sund og rask tilstand.

Til galopløb er denne placeret ved paddocken og i trav er det ved løbsovalens indgang. 

Ansvaret starter ikke ved startboksen

Arbejdet for god hestevelfærd gælder ikke kun på løbsdage.

Vi arbejder inden for rammerne af både dyrevelfærdsloven og lov om hestehold. Det betyder, at hestene også uden for banen – i træning og hverdag – skal have de rette forhold.

God hestevelfærd starter med viden

Vi mener, at hvis man skal arbejde med heste på et ansvarligt niveau, kræver det, at man forstår deres fysiologi, adfærd og behov. Derfor arbejder vi målrettet med at løfte vidensniveauet i hele sporten.

Et centralt element er vores Sund Hest-program, som er sportens eget hestevelfærdsinitiativ. Initiativet giver konkrete retningslinjer for, hvordan hestens trivsel vurderes i praksis, og fungerer som et vigtigt redskab for trænere i det daglige arbejde.

Det hjælper med at:

•    opdage tegn på belastning eller ubalance i tide 
•    vurdere, om hesten er klar til træning og konkurrence 
•    forebygge skader gennem bedre forståelse og håndtering 

Det handler ikke kun om kontrol – men om at give de rigtige værktøjer til at træffe de rigtige beslutninger.

Samtidig stiller vi klare krav til dem, der er en del af sporten.

Deltagelse i vores sport kræver en licens, og den forudsætter uddannelse. Alle gennemgår et fagkursus udviklet i samarbejde med veterinærer.

Professionelle trænere skal gennem yderligere specialiseret uddannelse. Derudover tilbyder vi løbende kurser med fokus på både fysisk og mental trivsel hos heste.

Det er for nyligt indført mere aktivt i galopsporten, da man i december 2025 påbegyndte at overføre administrationen til Dansk Hestevæddeløb. Læs mere om den ændring her. 

Ansvar og konsekvens 

Når vi bliver gjort opmærksomme på forhold, hvor der kan være tvivl om hestevelfærden, eller opstår der mistanke om, at heste ikke bliver behandlet forsvarligt hos en træner, sender vi første omgang en veterinærkonsulent ud for at vurdere hestenes tilstand.

Hvis det her vurderes, at der er tale om forhold, der kan karakteriseres som dyremishandling i strid med dyrevelfærdsloven, vil sagen blive politianmeldt. Samtidig vil det kunne få konsekvenser for den pågældendes mulighed for at være en del af sporten – herunder fratagelse af licens. Sager af den karakter er dog yderst sjældne.

Beskyttelsen af hestene er indarbejdet i hele vores regelsæt, og der reageres løbende, hvis reglerne ikke overholdes. Det gælder ved alt fra:

•    brug af forbudt udstyr
•    uhensigtsmæssig eller overdreven påvirkning af hesten 
•    overtrædelse af karenstidslisten 

Overtrædelser medfører bøder, udelukkelse eller andre sanktioner afhængigt af alvoren.

Samtidig har trænerne et klart ansvar for kun at starte heste, der er i en sund og rask tilstand til at konkurrere. Det er et grundlæggende princip i sporten, og overtrædelser bliver sanktioneret. Heste skal deltage på egne præmisser – ikke som følge af pres, utilstrækkelig tilstand eller påvirkning.

Overordnet set passer sportens aktører godt på deres heste og lever op til reglerne. Det ses også i vores løbende kontroller og gennemgange, hvor anmærkninger om hestevelfærd er sjældne.

Vi udvikler os hele tiden

Hestevelfærd er ikke noget, vi “har styr på én gang”.

Vi justerer løbende vores regler, praksis og tiltag i takt med ny viden og erfaring.

Det gælder både det, der sker på banen, i vores reglementer– og det, der sker i hverdagen omkring hestene.

Vi tager naturligvis afstand fra al doping, og det har ingen plads i vores sport, hvor vi arbejder kontinuerligt for at sikre, at kun startklare heste deltager i vores løb.

Vi er dog også nødt til at understrege, at de tilfælde, der omtales som ”potentielle dopingsager” i DR’s program, efterlader et forkert indtryk.

Der er en afgørende forskel på, hvad der er doping, og hvad der er lovlig medicinering, men hvor man har overtrådt karenstiden for deltagelse i løb.

Hvad er forskellen på doping og karenstidsovertrædelse? 

Det er to forskellige ting — ikke grader af det samme.

Doping er bevidst brug af ulovlige, aldrig tilladte midler — opført på en forbudsliste — der kunstigt ændrer hestens ydeevne eller skjuler smerter og skader, så en syg eller skadet hest fremstår rask.

En karenstidsovertrædelse er noget andet: her er hesten behandlet med et middel, der er fuldt lovligt at bruge — men den er meldt til start, før den fastlagte frist efter behandlingen er udløbet. 

Fejlen ligger i timingen, ikke i selve behandlingen. Lovlige behandlinger spænder bredt, fra antibiotika mod en infektion til massage, og fremgår af vores karenstidsliste. Listen og vores reglementer opdateres løbende efter ny viden og erfaringer på området.

Karenstiden findes, fordi en hest skal være reelt restitueret og konkurrere på sit eget naturlige niveau — ikke bare være fri for symptomer efter en behandling. Karenstiden sikrer, at en godkendt behandling er ude af kroppen og ikke påvirker hesten, hverken til dens fordel eller ulempe, når den starter. Et præparat kan altså være helt lovligt at bruge, men der skal gå en fastlagt periode, før hesten må starte — så stoffet er ude af kroppen og hesten er reelt klar til at konkurrere.

Netop fordi nogle lovlige lægemidler — for eksempel visse betændelsesdæmpende eller smertelindrende midler — også kan dæmpe smerte eller påvirke ydeevne, hvis de gives for tæt på et løb, håndhæves karenstiderne strengt.

Et fund efter udløbet karenstid behandles som en sag uanset hensigt. Det er ikke et udtryk for, at vi ser mildt på det — tværtimod er det netop sådan, vi sikrer, at heste starter på lige og rene vilkår.

En del af systemet er, at der tages blod-, urin- og hårprøver både i forbindelse med løb og uden for konkurrence. Alle behandlinger skal føres i hestens behandlingsjournal, som dyrlægen underskriver. Se her, hvordan vi udtager dopingprøver. 

Finder vi et stof i en hest uden for løb, og fundet kan henføres til en behandling i hestens behandlingsjournal, er det ikke en sag. Det er blot en hest, der bliver behandlet, som den skal. Det bliver først en karenstidssag, hvis hesten startes eller meldes til start, før karenstiden er udløbet. Det gælder også, hvis stoffet stadig påvises i en prøve taget på løbsdagen — selv når karenstiden formelt er overholdt.

Karenstiderne er nemlig vejledende minimumsfrister, og det afgørende er altid hestens tilstand på selve løbsdagen.

Og kan et fund slet ikke henføres til en dokumenteret, lovlig behandling i hestens behandlingsjournal, er der tale om noget langt alvorligere.

Det er netop behandlingsjournalen og prøvekontrollen, der gør det muligt at skelne disse situationer fra hinanden — og den skelnen er en væsentlig del af systemet.

Lovlige behandlinger fremgår i vores karenstidsliste. Karenstidslisten, og vores reglementer, opdateres årligt efter erfaringer og ny viden på området. 

I programserien fremsætter DR’s eksperter en række tilfælde af, hvad de omtaler som ”potentielle dopingsager”, baseret udelukkende på gennemgang af fakturaer. En af eksperterne konkluderer, at fakturaer i sig selv er ”det vigtigste grundlag i sager afgjort inden for sporten”.

Dette er dog faktuelt forkert.

En faktura kan ikke i sig selv bruges til at konkludere, om der er tale om doping eller regelbrud. Fakturaer kan indgå som ét element i en samlet sagsudredning, men vil aldrig selvstændigt kunne bruges som juridisk grundlag i en domsfældelse.

Det skyldes blandt andet, at:

•    en faktura kan udfyldes af andre end den behandlende dyrlæge
•    en faktura udfyldes ikke i umiddelbar forlængelse af behandlingen, hvilket kan lede til fejl i eksempelvis behandlingsdato 
•    en faktura beskriver ikke nødvendigvis den konkrete behandling præcist 
•    dokumentet i sin natur er et økonomisk mellemværende mellem dyrlæge og hesteejer og kommer derfor ikke nødvendigvis trænerne til kendskab 

Advokat Christian Holch, der har bistået Dansk Hestevæddeløb i udredningen af en række sager om doping, medicinhåndtering og karenstidsovertrædelser, uddyber: 

”Hjørnestenen i væddeløbssportens karenstidssystem er, at alle lovlige medicinske behandlinger af en hest skal udføres af en dyrlæge og indføres i hestens behandlingsjournal med underskrift fra både træner og dyrlæge. I behandlingsjournalen skal dyrlægen indføre karenstiden for den pågældende behandling. Den ansvarlige træner skal til enhver tid kunne fremvise journalen ved tilsyn eller dopingprøver.

Dyrlægen fører desuden sin egen kliniske journal som arbejdsdokument og sender en faktura for behandlingen til hestens ejer. Fakturaen har træneren hverken indsigt i eller indflydelse på, og derfor kan den ikke stå alene som bevis i en sag om tilsidesættelse af medicineringsreglerne.

Forhold i fakturaer, der fremstår uklare eller mistænkelige skal naturligvis undersøges – men de skal undersøges i en egentlig udredning, hvor fakturaen skal sammenholdes med behandlingsjournalen, dyrlægens egen journal, hestens løbshistorik, parts- og vidneforklaringer og eventuelt prøver. Pointen er ikke, at en faktura er irrelevant. Pointen er, at den ikke kan stå alene.

En sanktion i væddeløbssporten kan koste en træner sin licens og dermed levebrødet. Træneren skal derfor kunne forsvare sig mod et konkret, dokumenteret forhold – ikke mod en mistanke, der kun er bygget på et dokument, som han ikke har medvirket til.

DR's underliggende præmis i de konkrete sager er, at dyrlæge og træner i fællesskab har omgået reglerne, og hvis det er rigtigt og kan bevises, er det en meget alvorlig sag for begge parter. En sådan koordineret omgåelse er svær at opdage, men et sanktionssystem bygget alene på indhold fakturaer af vil ikke være juridisk holdbart. Og hvis to parter bevidst samarbejder om at skjule en behandling, vil de formentlig også kunne sikre, at det ikke fremgår af fakturaen.

Sportens system med behandlingsjournaler, dobbeltunderskrift og uanmeldte tilsyn og prøver er indrettet for at sikre bedst muligt mod snyd. Dét system varetager samtidig trænerens retssikkerhed, fordi oplysningerne i behandlingsjournalen i modsætning til fakturaen er oplysninger, som træneren selv har medvirket til og har rådighed over.”

Derfor vil en juridisk og reglementsmæssig vurdering altid kræve en bredere udredning, hvor flere elementer indgår, herunder:

•    behandlingsjournaler 
•    dopingprøver 
•    vidneudsagn 
•    tro- og loveerklæringer 
•    øvrig dokumentation
•    dyrlægens egne journaler
•    faktura 

Derfor arbejder vi med behandlingsjournaler

Fakturaer indgår ikke som en fast del af sportens kontrolsystem, bl.a. fordi vi ganske enkelt ikke har krav på dokumenterne.

Derfor arbejder vi i stedet med behandlingsjournaler, som væddeløbssportens trænere er forpligtet til at få udfyldt i umiddelbar og direkte forlængelse af alle behandlinger af heste på deres træningslister – fra massage til intravenøse behandlinger.

Behandlingsjournalerne fungerer som et ekstra kontrollag og er et centralt kontrolredskab. De skal blandt andet dokumentere:

•    hvilken behandling der er udført 
•    hvornår behandlingen er udført 
•    gældende karenstid 
•    underskrift fra både træner og dyrlæge

Et kontrolsystem med både ansvar og kontrol

DR forsøger i programserien at så tvivl om det kontrolsystem, sporten arbejder efter i dag.

Behandlingsjournalerne er ikke et perfekt system. De er skriftlige dokumenter, og som i alle andre kontrolsystemer er det muligt at forsøge at snyde, hvis to betroede personer går sammen om at bryde reglerne, og samtidig undgår at blive taget i dopingprøver. 

Det ændrer dog ikke ved, at der føres kontrol.

Vi arbejder blandt andet med:

•    stikprøvekontrol af behandlingsjournaler 
•    dopingprøver både i og uden for konkurrence 
•    løbende vurdering af mønstre og mistankegrundlag 
•    whistleblowerordning 
•    sanktioner ved overtrædelser 

Systemet bygger – som resten af samfundet – på en kombination af tillid og kontrol.

Vi forventer, at dyrlæger overholder dyrlægeloven, og at trænere overholder sportens reglementer. Samtidig fører vi kontrol og reagerer, hvis der opstår mistanke om regelbrud.

Finder vi forhold, der indikerer overtrædelse af dyrlægeloven, bliver sagen indberettet til Fødevarestyrelsen.

Vi ønsker et stærkere og mere sikkert kontrolsystem

Derfor ønsker vi, sammen med resten af hestebranchen og Den Danske Dyrlægeforening, at der som lovet fra myndighederne udvikles en digital løsning, hvor behandlinger registreres direkte i et fælles digitalt system.
Det vil:

•    styrke sporbarheden 
•    mindske risikoen for fejlregistrering 
•    gøre bevidst overtrædelse af regler langt vanskeligere 
•    skabe større gennemsigtighed på tværs af sporten 

Formand for hesteafdelingen i Den Danske Dyrlægeforening, Steen Bo, understreger ligeledes vigtigheden af en fælles digital løsning for hele hestesporten, herom udtaler han: 

”Det er komplekst at sikre ensartet registrering af medicinering af heste på tværs af hestesporten i dag. Der er ikke et kulturproblem i branchen – men der vil naturligvis altid være brodne kar.

Alle dele af hestesporten efterspørger en sikker og ensartet behandlingsjournal, men i dag er det reelt kun trav- og galopsporten, der har implementeret en løsning.

Branchen har længe efterspurgt et fælles digitalt system til registrering af medicinsk behandling, som Fødeministeren (Red: Jacob Jensen, V) også tidligere har stillet i udsigt, men som endnu ikke er realiseret. 

Både Dyrlægeforeningen og hestebranchen tager doping meget alvorligt, og det bør der ikke kunne sås tvivl om. Hestebranchen gør allerede alt, hvad der er muligt inden for de nuværende rammer, men hvis vi for alvor skal komme udfordringerne på området til livs, kræver det, at myndighederne leverer de nødvendige, lovede værktøjer og tager lederskab, så vi får et enkelt og gennemskueligt digitalt system, der sikrer korrekt registrering på individniveau.” 

Programserien kan skabe tvivl om, hvorvidt der i galopsporten findes en kultur, hvor heste presses, overbehandles eller medicineres for at kunne præstere.

Det tager vi alvorligt.

Vi må derfor understrege at vi ikke har en sport hvor regelbrud, hårdhændet behandling eller tilsidesættelse af hestevelfærd er en accepteret del af hverken os som forbund eller kulturen i sporten. 

Galopsporten består af mennesker, der hver dag bruger tid, faglighed og omsorg på hestene. Uanset om man er stor eller lille hesteejer eller træner, en del af eliten eller bredden, gælder de samme regler og det samme ansvar:

Hesten skal behandles ordentligt og kun starte, når den er sund, rask og klar til det.

Det betyder ikke, at der aldrig kan opstå sager. Det kan der. Og når det sker, skal de undersøges – og hvis reglerne er brudt, skal det sanktioneres.

Det fulde eller manglende overblik over eventuelle sager

På baggrund af fakturaer og generelle antagelser om vage posteringer af medicinsk indhold udtaler DR’s ekspert Mette Uldahl i programserien, at man kan spekulere i, hvor mange sager man ville finde, hvis undersøgelsen blev udvidet.

Det er en alvorlig spekulation, som vi tager kraftig afstand fra. 

Den efterlader et indtryk af, at der ligger en række lignende sager gemt i sporten, og at sporten ikke selv har overblik over sit antidopingarbejde. Det mener vi er kraftigt misvisende.

Vi finder det problematisk, at DR’s valgte eksperter på baggrund af nogle mønstre, der alene baserer sig på fakturaer fra tidligere sager, antyder noget generelt om sportens tilstand, antidopingarbejde og kultur – uden at vi som forbund er blevet den spekulerende pointe forholdt. 

Sagsbehandling afdækker også eventuelle mønstre i adfærd

Vores sport bygger, ligesom andre dele af samfundet, på tillid. Men ikke på blind tillid.

Når vi bliver opmærksomme på en mulig overtrædelse, undersøger vi ikke alene den konkrete hændelse. I dag ser vi også bredere på den pågældende træner for at vurdere, om der kan være tale om yderligere hændelser.

Det kan blandt andet ske ved at gennemgå behandlingsjournaler, indhente dyrlægens egne journaler eller tro- og loveerklæringer og relevante fakturaer fra hesteejere samt sammenholde materialet med øvrige oplysninger i sagen.

Vi forventer, at trænere, dyrlæger og hesteejere handler ansvarligt og inden for de regler, de hver især er forpligtet til at overholde. Samtidig arbejder vi med kontrol, dokumentation og sagsbehandling, så mistanke kan undersøges, og eventuelle regelbrud kan sanktioneres.

Det er den kombination af tillid, kontrol og konsekvens, der skal sikre, at sporten kan drives ansvarligt.

Når dopingprøver skal kunne følge ambitionerne

I programserien rejses der tvivl om processen for dopingprøver på en specifik bane, herunder om praktiske kapacitetsudfordringer kan have haft betydning for, hvilke heste der blev testet.

Den tvivl tager vi alvorligt.

Væddeløbssporten udtager et højt antal dopingprøver, og det er vi stolte af. Men et højt prøveniveau stiller også krav til klare procedurer, tydelig ansvarsfordeling og tilstrækkelig kapacitet på løbsdage med mange udtagelser.

På enkelte løbsdage kan der opstå lavpraktiske flaskehalse, når flere prøver skal udtages på kort tid. Det må ikke skabe tvivl om kontrollen. Derfor har vi tydeliggjort procedurerne, så det i dag alene er dommerkomitéen, der vurderer, hvilke prøver der eventuelt må udsættes eller undværes, hvis der opstår kapacitetsudfordringer.

Samtidig tilrettelægges prøvetagningen på højbelastningsdage nu mere jævnt fordelt på løbsdagen, så kontrollen kan gennemføres uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er altså dommerkomitéen alene, der beslutter, hvilke heste der udtages til prøve. Den beslutning kan en dyrlæge ikke tilsidesætte.

Behandling må aldrig erstatte sundhed

I programserien gennemgår DR’s eksperter en række fakturaer for en konkret hest, og der rejses kritik af, om hesten har været udsat for betydelig overbehandling.

Overbehandling af heste er uacceptabelt. Det tager vi klart afstand fra.
Behandling af en hest kan være både lovlig, nødvendig og veterinærfagligt begrundet. Men behandling må aldrig blive en måde at holde en hest i konkurrence på, hvis den ikke er sund, rask og klar til det.

En hest skal ikke starte på trods af sin tilstand. Den skal starte, fordi den er fit to compete.

Det er derfor vores ansvar at skabe klare rammer, føre kontrol og reagere, hvis der opstår mistanke om, at en hest behandles på en måde, der går på kompromis med vores reglementer for hestevelfærd. Den beskrivelse finder du her. 

For at sikre dette arbejder vi med karenstider, behandlingsjournaler, dopingprøver, veterinærfaglige kontroller på og uden for løbsdage samt tydelige krav om, at heste kun må starte, når de er egnet til konkurrence.

Ansvar og rollefordeling mellem forbund, trænere og dyrlæge 

Samtidig er det også vigtigt at være tydelig om ansvarsfordelingen mellem os som forbund, trænerne og dyrlægen.

Dyrlægen har ansvaret for den veterinærfaglige vurdering og behandling af hesten. Vi har grundlæggende tillid til, at dyrlæger rådgiver korrekt og handler inden for den lovgivning og de faglige standarder, de er underlagt.

Træneren har ansvaret over for sporten. Det er trænerens ansvar at sikre, at hesten kun starter, når den er i en sund og forsvarlig tilstand, og at sportens reglementer, herunder karenstider, bliver overholdt.

Hvis en hest behandles gentagne gange, kan det være en del af et legitimt veterinært forløb. Men det kan også give anledning til spørgsmål, hvis hesten samtidig fortsætter i konkurrence. Derfor skal behandlinger dokumenteres, karenstider overholdes, og træneren skal kunne stå på mål for, at hesten er i sund og forsvarlig stand til at starte.

Vi har et ansvar for at udvikle os 

Vi kan ikke genkende billedet af en sport, hvor heste medicineres for at kunne præstere, eller hvor overbehandling accepteres. Det er ikke den sport, vi arbejder for.

Et enkeltstående eksempel dokumenterer ikke en generel kultur. Men vi har et ansvar for hele tiden at holde vores egne systemer opdateret, så hestens velbefindende altid kommer først. Hvis ny viden, konkret mistanke eller konkrete mønstre viser, at noget ikke lever op til vores krav om at sætte hesten først, reagerer vi og udvikler os.

Vi lærer også af de sager, vi står med. Regler og procedurer kan ikke forudse alle tænkelige situationer, og derfor udvikler vi løbende vores praksis, når nye problemstillinger opstår. I sager, der falder uden for vores almindelige procedurer, rådfører vi os med ekstern juridisk rådgivning. Samtidig indgår vi i faglig vidensdeling på tværs af sporten og lande, blandt andet gennem den skandinaviske vidensbank NEMAC, så erfaringer og ny viden kan omsættes til stærkere kontrol og bedre praksis. Læs her, hvem NEMAC og vores andre samarbejdspartnere på området er. 

Dyrlægernes rolle i behandling af dyr og registrering af behandling 

I programserien undersøger DR, om dyrlæger kan ændre, eller bevidst har ændret, i journaler og fakturaer. Det bruges som afsæt for at rejse tvivl om, hvorvidt man kan have tillid til de dokumenter, der indgår i sportens kontrolsystem.

Det er et vigtigt spørgsmål, og det vil vi gerne nuancere. 

Dyrlæger spiller en central rolle i hestesporten, og vi har grundlæggende tillid til, at dyrlæger handler fagligt og inden for den lovgivning, de er underlagt.

Men tillid betyder ikke, at der ikke skal være kontrol.

Trænere står til ansvar over for sportens reglementer. Dyrlæger er samtidig underlagt dyrlægeloven og Fødevarestyrelsens tilsyn. Hvis vi bliver opmærksomme på forhold, der kan pege på fejl eller uregelmæssigheder i dyrlægefaglig praksis, indberetter vi det til

Fødevarestyrelsen, som er forpligtet til at håndtere det.

Når vi modtager dokumentation fra en dyrlæge, må vi som udgangspunkt kunne lægge til grund, at oplysningerne er korrekte.

Men hvis der opstår uoverensstemmelser mellem dokumenter, eller hvis der er tvivl om oplysninger i en journal, igangsætter vi en større udredning.

Hvis forholdet vedrører en mulig overtrædelse af sportens reglementer, behandles det i sportens sagsbehandling. Hvis der er forhold, der kan indikere fejl, uregelmæssigheder eller brud på dyrlægelovgivningen, skal det håndteres af de rette myndigheder – herunder Fødevarestyrelsen.

Vores ansvar 

Det fritager ikke sporten for ansvar. Vores ansvar er at undersøge, om der er sket brud på sportens regler. Hvis der opstår tvivl om dokumentation i én sag, ser vi derfor ikke kun på det isolerede forhold.

Vi undersøger bredere, herunder om der kan være mønstre eller andre forhold, der skal belyses.

Netop derfor ønsker vi, sammen med den øvrige hestebranche og Dyrlægeforeningen, et digitalt system for registrering af medicinsk behandling, som kan styrke sporbarheden, mindske risikoen for fejl og gøre registreringen mere sikker.

Formand for hesteafdelingen i Den Danske Dyrlægeforening, Steen Bo, understreger ligeledes vigtigheden af en fælles digital løsning for hele hestesporten. Herom udtaler han:

”Det er komplekst at sikre ensartet registrering af medicinering af heste på tværs af hestesporten i dag. Der er ikke et kulturproblem i branchen – men der vil naturligvis altid være brodne kar.

Alle dele af hestesporten efterspørger en sikker og ensartet behandlingsjournal, men i dag er det reelt kun trav- og galopsporten, der har implementeret en løsning.

Branchen har længe efterspurgt et fælles digitalt system til registrering af medicinsk behandling, som ministeren også tidligere har stillet i udsigt, men som endnu ikke er realiseret. 

Både Dyrlægeforeningen og hestebranchen tager doping meget alvorligt, og det bør der ikke kunne sås tvivl om. Hestebranchen gør allerede alt, hvad der er muligt inden for de nuværende rammer, men hvis vi for alvor skal komme udfordringerne på området til livs, kræver det, at myndighederne leverer de nødvendige, lovede værktøjer og tager lederskab, så vi får et enkelt og gennemskueligt digitalt system, der sikrer korrekt registrering på individniveau.” 

Indtil det system er på plads, arbejder vi med tillid, dyrlægernes forpligtelser og vores egne kontrolsystemer.

Sag om fund af medicin og præparater i skurvogn

I programserien omtales en tidligere sag, hvor der blev fundet medicin og præparater i en skurvogn med tilknytning til sporten.

Den sag blev håndteret forkert.

Dansk Galop burde dengang have sikret en tydeligere administrativ opfølgning, herunder være gået videre til relevante myndigheder. Det ansvar lå hos Dansk Galop, og det ansvar løftede man ikke. Det er dybt beklageligt.

I dag ville en tilsvarende sag blive håndteret anderledes.

I dag vil man ved et tip eller mistanke medbringe en official fra Dansk  Hestevæddeløb samt en dyrlæge til kontrol ved den pågældende stald.

Hvis der findes medicin eller præparater, som kan knyttes til en person underlagt sportens reglement, vil der blive foretaget en sagsudredning. Hvis dyrlægen finder, at fundet samtidig kan pege på overtrædelse af anden lovgivning, vil sagen blive løftet videre til relevante myndigheder.

Det er samtidig vigtigt at være tydelig om ansvarsfordelingen.

Når en dyrlæge bistår sporten i forbindelse med en mulig overtrædelse af sportens reglement, er dyrlægens rolle udelukkende veterinærfaglig. Dyrlægen skal udelukkende vurdere de faglige forhold, dokumentere observationer og rådgive forbundet om, hvad fundene kan indikere, og hvorvidt der burde inddrages myndigheder, medmindre andet tydeligt aftales med forbundet.

Den administrative håndtering ligger som udgangspunkt hos forbundet alene og er ikke en dyrlæges ansvar.

Udokumenterede mistænkeliggørelse af troværdighed 

På baggrund af dyrlægens ansvar finder vi det derfor problematisk, at DR’s programserie efterlader et indtryk af, at en dyrlæge har handlet forkert eller forsømt sit ansvar alene på baggrund af manglende håndtering af skurvognssagen.

Det administrative ansvar for den vurdering lå hos Dansk Galop – ikke hos den dyrlæge, der bistod med veterinærfaglig vurdering.

Vi mener, det er problematisk, at man på nogen måde anfægter dyrlægens troværdighed i den sammenhæng, og vi mener ikke, at den type insinuationer bør fremsættes uden klar dokumentation.

Læring af forløbet

Forløbet har vist, at de daværende procedurer ikke var tydelige nok.

Den læring tager vi med. I dag arbejder vi med klarere sagsgange, tydeligere ansvarsfordeling og ekstern juridisk rådgivning i sager, der rejser spørgsmål uden for sportens almindelige procedurer.