Dansk Galop og Dansk Hestevæddeløbs perspektiv på DR1’s programserie: Galopbanens hemmeligheder
DR’s programserie om galopsporten sætter fokus på en række alvorlige temaer. Det tager vi alvorligt – og vi er bevidste om, at programmet kan efterlade seere med spørgsmål til både sporten og vores ansvar.
Dem vil vi gerne besvare.
For samtidig med at programmet trækker på historiske forhold, mener vi, at det efterlader et ufuldstændigt billede af, hvordan sporten arbejder i dag. Den del skylder vi at forklare og uddybe.
Derfor har vi samlet vores svar, perspektiver og uddybninger af de emner, programserien rejser – med særligt fokus på hestevelfærd, antidoping og den måde, vi i dag håndterer ansvar og kontrol.
Du kan læse mere i punkterne herunder:
Har du spørgsmål eller ønsker uddybning, hører vi meget gerne fra dig. Vi følger programserien tæt og opdaterer løbende vores materiale i takt med, at nye temaer eller spørgsmål bringes op.
Der tegnes i programmet en præmis om, at vi som sport skal kunne garantere, at ingen overtræder reglerne og at sporten skal være ren.
Det er ikke et realistisk udgangspunkt – hverken i sport eller i andre dele af samfundet.
Vores ansvar er derimod at sikre et så stærkt og finmasket kontrolsystem som muligt, så regelbrud opdages – og får konsekvenser.
Det er den tilgang, vi arbejder efter i dag og hvis omfattende arbejde indikerer en ren og ansvarlig sport.
Du kan læse mere om vores resultater af dopingprøver her og her.
DR indbringer, for at illustrere hvordan vi som sport bryder med det løfte, enkeltstående tilfælde fra tidligere episoder i sporten. Det er vigtigt for os at understrege at vi i sporten ikke har et kulturproblem, men vi kan selvsagt ikke garantere en sport uden enkelte brodne kar. Vi kan dog garantere at vi gennem vores anti-doping system har gjort det yderst besværligt at bryde reglerne.
Antidoping er i sin natur en balance mellem tillid og kontrol.
Langt de fleste aktører i sporten arbejder ansvarligt og inden for reglerne.
Men systemet er indrettet til også at håndtere de tilfælde, hvor reglerne bliver brudt.
Vi har blandt andet en whistleblowerordning, som giver mulighed for anonym indberetning.
Det mest komplekse scenarie opstår, hvis flere parter bevidst samarbejder om at omgå reglerne – eksempelvis hvis både træner og dyrlæge er involveret.
I de tilfælde er det særligt afgørende, at vores kontrolsystemer uden for konkurrence og vores øvrige overvågning fungerer effektivt.
Netop derfor arbejder vi med flere lag af kontrol – og justerer løbende vores metoder.
Vi kalder det 3-faktor godkendelsen
Vi arbejder med en 3-faktor godkendelse, hvor beslutninger og vurderinger ikke træffes ét sted, men holdes op mod 3 forskellige sammenflettede instanser:
Hele vores setup er bygget op, så forskellige kontrolformer understøtter hinanden:
- Dopingprøver i forbindelse med løb + out-of-competion
- Gennemgang af behandlingsjournaler
- Whistleblowerordning som giver mulighed for anonym indberetning
De tre elementer holdes op mod hinanden for at skabe et så dækkende billede som muligt.
Systematisk og omfattende kontrol
Vi arbejder løbende og strategisk med dopingprøver – både i og uden for konkurrence.
Det betyder konkret:
- Prøver udtages på tværs af hele hestens livsforløb – fra optræning til løbsdeltagelse
- Vi gennemfører både anmeldte og uanmeldte besøg
- Vi justerer løbende vores teststrategi for at imødegå nye mønstre og risici
Vi tester gennemsnitligt hver fjerde hest, og har i alt haft cirka én positiv prøve for hver 2. år fordelt på omkring 16.000 starter.
Derudover arbejder vi med at nedfryse prøver, som kan genanalyseres, når nye analysemetoder bliver tilgængelige.
Du kan se en video af vores dopingprøver på en løbsdag, her.
Et finmasket net – men en realistisk tilgang
Vi har forsøgt at lægge et så finmasket kontrolnet ud som muligt med de metoder og ressourcer, vi har til rådighed.
Men vi arbejder også ud fra en grundlæggende præmis:
Hvis nogen bevidst vil snyde, kan det aldrig udelukkes fuldstændigt.
Det gælder i sport – og det gælder i samfundet generelt.
Derfor er vores opgave ikke at garantere, at snyd aldrig forekommer, men at:
- opdage det
- reagere på det
- og løbende gøre det sværere
Netop derfor udvikler vi vores indsats kontinuerligt.
Vi holder kvartalsvise møder med vores samarbejdspartnere på tværs af sporten og Skandinavien, hvor vi justerer strategi og indsats ud fra ny viden og observationer, og vi tester målrettet i forskellige faser – også i optræningsforløb, hvor heste ikke deltager i løb
Bestyrelsesformand i Dansk Galop, Nick Elsass bliver bedt om at forholde sig til en tidligere konkret sag i sporten der medførte en udelukkelse. Under behandlingen fik den pågældende træner dog lov at fortsætte sit virke, imens udredningen gik på.
Hertil svarer Nick at man sikkert ville gøre det anderledes i dag. Og det vil man. Den tidligere sagsbehandling har ikke været tilstrækkelig.
Det anerkender og tager Dansk Galop ansvar for – og det er baggrunden for de ændringer, der er truffet i dag.
Alt administrativt og reglementsmæssigt arbejde er ved at blive forankret i Dansk Hestevæddeløb, som har erfaringen og kompetencerne til at sikre en mere konsekvent, systematisk og uvildig håndtering.
Indtil overdragelsen er fuldt implementeret, er der nedsat et licensudvalg under Dansk Galop bestående af medarbejdere fra Dansk Hestevæddeløb.
Dansk Hestevæddeløb har gennem en årrække dokumenteret, at regler håndhæves konsekvent i praksis.
Det betyder, at sager i dag bliver håndteret grundigt, systematisk og med handlekraft.
Man kan læse mere om hvordan vores sagsbehandling forgår rent lavpraktisk, lige her.
I programserien bliver der præsenteret noget materiale hvor tilsidesættelse af hestevelfærd fremgår. Det bringer naturligvis store følelser og vi tager stor afstand fra adfærd der går på kompromis med hestens velfærd.
Sådan arbejder vi med hestevelfærd i væddeløbssporten
Hestevelfærd er et grundvilkår og vores ansvar at sikre. Det ansvar tager vi på os hver dag. Både i træning, i staldene og på løbsdagene.
For os handler det om: At hestene er sunde og bliver behandlet ordentligt – hele vejen rundt.
Kontrol på løbsdage
På alle løbsdage er der flere lag af kontrol, som tilsammen sikrer, at hestene er klar til start. På nuværende tidspunkt foretages de fleste kontroller via stikprøve, og ambition er, systematisk at kunne kontrollere samtlige startende heste. Heriblandt:
Dommerne har det overordnede ansvar for løbet og har pligt til at gribe ind, hvis noget ikke er, som det skal være. Det gælder både forløbet og den måde, hestene bliver håndteret på. Dommerkomitéen har ansvaret for at sikre, at alle korrektioner altid er etisk passende, og at ingen heste udsættes for unødigt pres.
Veterinærkonsulenten: Under alle løbsdage er en veterinærkonsulent til stede for at udføre stikprøveundersøgelser af hestenes sundhed og trivsel. Veterinærkonsulent er udstyret med en præcis tjekliste for at sikre en grundig kontrol.
Hvis en hest vurderes til ikke at kunne opfylde de fastlagte standarder for sundhed og trivsel, vil den ikke kunne deltage i løbet. Dette tiltag er etableret for at opretholde hestenes sundhed og velfærd samt sikre en retfærdig og konkurrencedygtig løbsdag.
Ansvaret starter ikke ved startboksen
Hestevelfærd gælder ikke kun på løbsdage.
Vi arbejder inden for rammerne af både dyrevelfærdsloven og lov om hestehold. Det betyder, at hestene også uden for banen – i træning og hverdag – skal have de rette forhold.
God hestevelfærd starter med viden
Vi mener, at hvis man skal arbejde med heste på et ansvarligt niveau, kræver det, at man forstår deres fysiologi, adfærd og behov. Derfor arbejder vi målrettet med at løfte vidensniveauet i hele sporten.
Et centralt element er vores Sund Hest-program, som er sportens eget hestevelfærdsinitiativ. Programmet giver konkrete retningslinjer for, hvordan hestens trivsel vurderes i praksis, og fungerer som et vigtigt redskab for trænere i det daglige arbejde.
Det hjælper med at:
- opdage tegn på belastning eller ubalance i tide
- vurdere, om hesten er klar til træning og konkurrence
- forebygge skader gennem bedre forståelse og håndtering
Det handler ikke kun om kontrol – men om at give de rigtige værktøjer til at træffe de rigtige beslutninger.
Samtidig stiller vi klare krav til dem, der er en del af sporten.
Deltagelse kræver en licens, og den forudsætter uddannelse. Alle gennemgår et fagkursus udviklet i samarbejde med veterinærer. Professionelle trænere skal gennem yderligere specialiseret uddannelse. Derudover tilbyder vi løbende kurser med fokus på både fysisk og mental trivsel hos heste. Det er for nyligt indført mere aktivt i galopsporten, da man i december 2025 påbegyndte at overføre administrationen til Dansk Hestevæddeløb.
Det kan du læse mere om her og her.
Ansvar og konsekvens
Når vi bliver gjort opmærksomme på forhold, hvor der kan være tvivl om hestevelfærden, eller opstår der mistanke om, at heste ikke bliver behandlet forsvarligt hos en træner, sender vi i første omgang en veterinærkonsulent ud for at vurdere hestenes tilstand.
Hvis det her vurderes, at der er tale om forhold, der kan karakteriseres som dyremishandling, bliver sagen politianmeldt. Samtidig vil det få konsekvenser for den pågældendes mulighed for at være en del af sporten – herunder fratagelse af licens. Sager af den karakter er dog yderst sjældne.
Beskyttelsen af hestene er indarbejdet i hele vores regelsæt, og der reageres løbende, hvis reglerne ikke overholdes. I sådanne tilfælde påbegyndes en sagsudredning hvor al nødvendigt materiale indsamles. Det gælder ved alt fra brug af forbudt udstyr, uhensigtsmæssig eller overdreven påvirkning af hesten samt overtrædelse af karenstidslisten Overtrædelser medfører bøder, udelukkelse eller andre sanktioner afhængigt af alvoren.
Samtidig har trænerne et klart ansvar for kun at starte heste, der er i en sund og rask tilstand til at konkurrere. Det er et grundlæggende princip i sporten, og overtrædelser bliver sanktioneret. Heste skal deltage på egne præmisser – ikke som følge af pres, utilstrækkelig tilstand eller påvirkning.
Overordnet set passer langt de fleste aktører i sporten godt på deres heste og lever op til reglerne. Det ses også i vores løbende kontroller og gennemgange, hvor anmærkninger om hestevelfærd er sjældne.
Vi udvikler os hele tiden
Hestevelfærd er ikke noget, vi “har styr på én gang”.
Vi justerer løbende vores regler, praksis og tiltag i takt med ny viden og erfaring.
Det gælder både det, der sker på banen – og det, der sker i hverdagen omkring hestene.
I programserien ønsker DR at undersøge, om der i dag forekommer doping i sporten. I den proces fremlægger DR og deres udvalgte eksperter en række situationer af ældre dato, som de omtaler som ”potentielle dopingsager”. Det sker blandt andet på baggrund af en hests start, hvor en faktura fra en dyrlæge tolkes som en indikation på, at hesten er dopet.
En hest, der meldes til start med medicin i kroppen, er i sig selv problematisk – men der er stor forskel på, hvad der er doping, og hvad der er en overtrædelse af karenstid. Denne skelnen er afgørende, og vi finder det problematisk, at DR ikke tydeligt adskiller de to.
Vi har løbende gjort DR opmærksomme på denne forskel. En overtrædelse af karenstid kan ikke i sig selv defineres som en potentiel dopingsag, før der er foretaget en grundig udredning, som kan indikere en systematisk og regelstridig tilgang til behandling. En sådan vurdering kan ikke baseres alene på en faktura.
Forskellen på doping og karenstidsovertrædelse
Doping foreligger, når en hest testes positiv i en dopingprøve for et stof, som ikke kan knyttes til en lovlig behandling.
En overtrædelse af karenstid opstår derimod, når en hest, der har modtaget en lovlig behandling, meldes til start, før den fastlagte restitutionstid er udløbet.
En karenstidsovertrædelse kan i nogle tilfælde skyldes fejl – eksempelvis manglende opmærksomhed på gældende karenstider i forbindelse med en behandling.
Karenstider er indført for at sikre, at lovlige behandlinger ikke påvirker hestens præstation – hverken positivt eller negativt.
Lovlige behandlingsmidler og deres karenstider fremgår af vores karenstidsliste. Formålet er at sikre, at heste, der deltager i væddeløb, konkurrerer på deres naturlige niveau.
Behandlinger kan være lovlige – men hestens behov for restitution betyder, at den i en periode ikke må starte i løb. Det gælder eksempelvis behandlinger som antibiotika eller fysioterapi.
Læs mere om antidoping her og se vores karenstidslister her.
Skjulte optagelser fra stald
I programmet “Mesterens fald” vises en skjult video, som tidligere er blevet indsendt til Dansk Galop. I den forbindelse forklarer bestyrelsesformand Nick Elsass, at materialet på daværende tidspunkt blev vurderet som utilstrækkeligt i sin kontekst til at danne grundlag for en videre sagsbehandling.
Det fremgår tydeligt, at håndteringen er langt fra tilstrækkelig.
Uanset manglende kontekst burde henvendelsen have ført til en nærmere undersøgelse. Det anerkender Dansk Galop og det er baggrunden for de ændringer, der er gennemført siden.
I dag vil en tilsvarende henvendelse blive behandlet som en alvorlig sag. Det indebærer, at der straks iværksættes en undersøgelse af både kontekst og omfang med henblik på at vurdere, om der er grundlag for sanktioner.
Samtidig har vi etableret en whistleblowerordning, som sikrer mulighed for anonym indberetning. Alle henvendelser behandles gennem en ekstern advokat, hvilket sikrer en uafhængig og systematisk sagsbehandling.