Scandinavian Open Yearling Sale – Den Største Galopauktion i Mange År

Den 20. september løber Scandinavian Open Yearling Sale af stablen, og der er al mulig grund til at se frem til begivenheden.

Med rekordmange heste i kataloget tegner det til at blive den største galopauktion i mange år. Hele 133 heste kommer under hammeren, og ifølge Henrik Villadsen, medarrangør og galopchef hos Dansk Hestevæddeløb, er der masser at glæde sig til ved årets auktion:
 
Jeg er særligt begejstret for kvaliteten af de heste, der er tilmeldt. Det er ikke kun antallet, der er imponerende; kvaliteten matcher også. Vi har både en helbror til den svenske og norske derbyvinder samt en helbror til en dansk derbyvinder. Kvantiteten og kvaliteten går hånd i hånd.”

Men det er ikke kun hestene, der får Villadsen til at smile. Han ser også med glæde på det øgede samarbejde mellem de skandinaviske lande, som styrker galopsporten på tværs. Auktionen er et centralt element i dette samarbejde, og især Sverige spiller en stor rolle i årets katalog, hvor mere end halvdelen af hestene kommer fra svenske opdrættere:
 
Vi har besluttet at vi gerne vil gøre noget ekstra for Sverige grundet den store svenske deltagelse, udover det danske auktionsløb, er der indsat et ekstra auktionsløb i Sverige. Det er med til at opbygge og styrke sporten.”

Program før og under auktionsdagen: 

Torsdag den 19. september: Fremvisning af åringer fra kl. 16.00 på York Stutteri i Hørsholm. Joe & The Juice sørger på Dansk Galop’s regning for mad og drikke. 

Fredag den 20. september: Fremvisning fra kl. 10.00. Auktionen starter kl. 13.00. Reservation af bord i auktionshallen skal ske til cira@danskhv.dk. Reservation til VIP-loungen skal ske til Alexander Elsass, tlf. 20 61 95 95, e-mail ae@york.dk.

Læs mere om oplevelsen i VIP-loungen hér

Online-budgivning:

Man kan/skal registrere sig for at byde Online – læs mere her.

Traditionen tro afholdes auktionen på York Stutteri i Hørsholm, hvor de optimale rammer er sikret for et arrangement af denne kaliber. En omfattende logistisk planlægning er nødvendig for at få dagen til at glide problemfrit med så mange heste, og deltagerne kan se frem til en både smuk og hyggelig atmosfære.


Auktionen er åben og entre er gratis for alle, og igen i år afholdes den som en hybrid auktion, hvor man både kan byde offline og online. Der vil desuden være food trucks til stede, og det er muligt at købe sig adgang til VIP-loungen, hvor der er gjort ekstra ud af at skabe en hyggelig og eksklusiv stemning.
 
Læs alt om auktionen og mulighederne for tilmelding til VIP-loungen her.

Fik du læst...

Se flere nyheder