Masser af midtugeløb i vente: Startlister til tre baner er klar

I den kommende uge handler det meste om Jydsk Væddeløbsbane, der over tre dage fra fredag fejrer sit 100 års jubilæum. Men der er også gang i hjulene andre steder, og nu er startlisterne klar til Lunden tirsdag, Bornholm onsdag og Skive torsdag. 

Det er i næste uge Charlottenlund Travbane, der står for den danske V65-omgang på en tirsdag, og det sker med mange spændende heste til start.

Programmet byder bl.a. på Axel Jacobsens American Standard, der i et løb for de 4-årige bl.a. skal møde talentfulde Ib. Senere på dagen gælder det flere spændende treåringer, og inden da skal det lokale derbyhåb Ibrahimovic testes over lang distance i forsøget på at starte en ny sejrsrække efter tredjepladsen senest. 

Sammen med et kvalifikationsløb til finalen i Summer Meeting Halmstad er der meget godt i vente, og du finder startlisten ved at trykke her

 

Onsdag er det Bornholms Brand Park, der er på menuen, og det sker med et program på i alt 9 løb og med 75 heste til start. Det er med nogle længder lidt mere end i indeværende uge, så flere af starthestene kommer sikkert tilbage med batterierne ladet op. 

Det gælder ikke mindst So Tough og Ole Bager og So Tough, der er ude efter en ny triumf. Og så er der gensyn med talentet Kissed by Rain.

Du finder startlisten til Bornholms onsdagsløb ved at trykke her

 

Torsdag er der amatør- og breddedag på plakaten på BioCirc Trav Arena Skive.

Løbene sættes i gang fra kl. 18.00, og trods kun seks løb er der blevet plads til begge former for stregspil i form af et V5- og et V4-spil i nævnte rækkefølge. Med ti heste i gennemsnit i de seks løb skal spillerne nok blive udfordret undervejs. 

Du finder startlisten til Skive ved at trykke her

Fik du læst...

Se flere nyheder