Harald Lunds Mindeløb omkranset af fornemt program - Startlisten er klar

Nykøbing Falster Travbane er i fuld gang med forberedelserne til årets helt store løbsdag søndag, når Harald Lunds Mindeløb og et flot rammeprogram er i vente. Du kan begynde forberedelserne via startlisten, der nu er klar. 

Der er stort set alt dét, som udgør en storløbsdag, når Falster søndag eftermiddag byder indenfor.

Sigter mod Stjernerne for ungdommen, et Made in Denmark-løb for de 3-årige, et stayerløb og andre fine klasseløb venter - og så naturligvis også selve hovedløbet i form af Harald Lunds Mindeløb med 75.000 kr. til den vindende hest. 

Flemming Jensen er på plads med to af hovedløbets ti deltagere i form af de 8-årige Eros Zola og E Type Cash, der dog begge har været uheldige med lodtrækningen. Det samme gælder for svenske Four Guys Dream, der senest fulgte Extreme til dørs i Copenhagen Open på en 1.10-notering. Samlet set betyder det et yderst spændende og ikke mindst uforudsigeligt løb. 

Du kan indlede forberedelserne til en flot løbsdag via startlisten, som du finder ved at trykke her

Fik du læst...

Se flere nyheder