Torsdagens danske løb: Falster klar med Pinsepokalen

Det er torsdag, det er Power Hour - og det er Falster. Også i denne uge er Nykøbing Falster Travbane vært for et fint torsdagsprogram bestående af otte løb. Og for en en sjælden gangs skyld er dagens signaturløb forbeholdt laveste klasse. 

Normalt følger de såkaldte signaturløb hestenes klasse og meritter, men travbanen på Falster gør i aften en forfriskende undtagelse. 

På banens hjemmeside er Pinsepokalen nævnt som løbsdagens hovedbegivenhed, og det er i dag ensbetydende med et opgør for begynderne. Syv heste er skrevet til start, og for de fires vedkommende bliver der tale om deres absolutte debut i et rigtigt travløb. Førstepræmien er godkendte 7.000 kr. 

Som det har været tilfældet ved de seneste løbsdage på Falster, så handler det om at være klar fra første fløjt, hvor talenterne Dangerous og Keep Up Laser tager mål af hinanden. Og sidenhen tester de to lokale derbyhåb i form af I Can Win Gardenia og Ideal Stone deres forårsform i hver sit løb. 

Skal du have stillet sulten undervejs, serveres der kyllingebryst med tilbehør til favorable priser både i Tribunerestauranten og i Bistroen.

Du finder mere info, billetkøb og baneprogram til Nykøbing Falster ved travbane ved at trykke her