Skærtorsdags danske løbsdag: Flot program på Fyens Væddeløbsbane

Så er helligdagene i forbindelse med påsken i gang, og de kommende dage byder på masser af travsport. Fyens Væddeløbsbane indleder i dag fra kl. 13.10 med ni interessante løb. 

"Gå ikke klip af en af årets sjoveste og mest stemningsfulde væddeløbsoplevelser, når vi skærtorsdag d. 28. marts byder indenfor til en af årets helt stor publikumsbaskere - det traditionsrige Easter Racing"

Sådan indleder Fyens Væddeløbsbane på deres hjemmeside i beskrivelsen af dagens løbsdag, og hvor det tillige nævnes, at der er arrangeret påskeaktiviteter for børnene med fine præmier. 

Første løb er planlagt til kl. 13.10, men der er god god til at møde lidt tidligere op. 

Selvom der stadig er nogle måneder til de første løb for de toårige heste, så bliver de i dag luftet i årets første fremvisningsløb. Der er tilmeldt 11 heste, og heraf kommer hele otte fra lokale Martin Hansens træningskvarter. Fremvisningsløbet afvikles kl. 12.20.

Derefter følger som nævnt ni løb, og det er med masser af heste især i to amatørløb, der begge er med til at gøre V5-spillet til noget særligt. 

Tidligere på dagen er der sæsondebut til sidste års Kriteriums-deltager Juan, og nævnes skal også, at Anders Pedersen tager turen fra Aalborg til Odense med tre heste - og reelt med tre vinderchancer. Hestene er Jacana, Hilllsborough og Just Magic.

Du finder mere info, adgang til billetsalg, dagens baneprogram og meget mere ved at trykke her

Fik du læst...