Ny bestyrelse på plads i Dansk Travtrænerforening af 1909
Der var plads til både vigtige snakke, nye perspektiver og god stemning, da Dansk Travtrænerforening af 1909 mødtes til generalforsamling i weekenden
Der var plads til både vigtige snakke, nye perspektiver og god stemning, da Dansk Travtrænerforening af 1909 mødtes til generalforsamling i weekenden
Dansk Travtrænerforening af 1909 mødtes til dialog, sparring og valg af ny bestyrelse. Herunder deler foreningen en opsummering og præsenterer den nye bestyrelse
Vi har i weekenden afholdt generalforsamling og seminar i Dansk Travtrænerforening af 1909.
Arrangementet fandt sted på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi havde en god og hyggelig weekend.
Weekenden tog blandt andet udgangspunkt i Vision Øresund, som vi fik et bedre indblik i. Derudover havde vi besøg af kok og foredragsholder Claus Holm, som fortalte om sin karriere.
Efterfølgende blev der sammensat en ny bestyrelse bestående af følgende personer:
Jeppe Rask
Anders Pedersen
Jan Dahlgaard
Morten Friis
René Kjær
Bestyrelsen har konstitueret sig således
Jan Dahlgaard er valgt som ny formand, og Morten Friis fortsætter som vores repræsentant i DTC.
Endvidere er Flemming Larsen udtrådt af bestyrelsen, og hans tidligere opgave som kasserer varetages nu af René Kjær.
Vi ser frem til et nyt og konstruktivt samarbejde med resten af organisationen.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Hold dig opdateret på foreningen, via deres hjemmeside, her
Den nye bestyrelse i Dansk Travtrænerforening