Mandagens danske løb: Årets første Power Hour i Skive

To timer og 10 minutter. Mere skal der såmænd ikke til for at opleve en fin løbsdag, og det står BioCirc Trav Arena for fra kl. 17.00. 

Mandag har gennem årtier været den foretrukne dag for trav i Skive, og nu handler det for første gang i denne sæson om en løbsdag på ønskedagen. 

Der bydes nemlig på løb fra kl. 17.00 i eftermiddag, og det er med et program bestående af otte løb.

Power Hour er tilbage i Skive for første gang i denne sæson, hvor det handler om nordisk spil til det indledende V4-spil, der tager sit afsæt fra første fløjt - altså kl. 17.00. 

Christian Lindhardt kommer igen med sin nye reklamehest i form af Reginald Dwight. Nu handler det om anden række fra start, men på papiret skal der nok mere til for at stoppe sejrsrækken og den fjerde triumf i træk. 

Nævnes skal også en forventet fartfest i klassen under de bedste, hvor vi bl.a. skal se Enforalle P, Freiheer Faust og Futteflagfis krydse klinger over sprinterdistancens 1600 meter.

Er du klar på mandagstrav i Skive, så kan du hente mere info, billetkøb og baneprogram ved at trykke her

Fik du læst...