Kæmpe interesse for lørdagens breddeløb i Aalborg - Startlisten er klar

På lørdag er det tid for årets første breddeløbsdag, der afvikles på Spar Nord Arena i Aalborg. Og interessen har været overvældende. 

Breddeløbsprogrammet på lørdag i Aalborg består af ni løb, og med hele 94 startmeldte heste er der virkelig noget at se frem til. Et gennemsnit på mere end ti heste har ikke været hverdagskost hidtil i 2024. 

Som eksempel skal nævnes premieren på de nye 3- og 4-årsløb for de laveste klasser og for heste med flere starter på bagen. Her var tilmeldt hele 16 heste, hvorefter DH Sport valgte at dele løbet. Der er i hvert af de to løb hele 35.000 kr. i præmiesum, og med otte præmier får alle deltagere glæde af tiltaget. 

Det øvrige program består af tre amerikanerløb for heste med maksimum 500 startpoint, et montéløb, to formløb og et uddannelsesløb, så paletten er stort set fyldt ud. 

Der er naturligvis både et V4- og et V5-spil i vente, og du finder den tætskrevne startliste ved at trykke her

 

 

Fik du læst...