Icebreaker til Menhammar Copenhagen Cup
Den danske derbyvinder fra 2024 er som den første klar til dette års Copenhagen Cup.
Den danske derbyvinder fra 2024 er som den første klar til dette års Copenhagen Cup.
Det første af fire wildcards til dette års Copenhagen Cup er uddelt og accepteret.
Det drejer sig om den danske derbyvinder fra 2024, Icebreaker, som, efter et ophold i Frankrig, var tilbage på skandinavisk grund med manér d. 17. april. Her tordnede den banen rundt i Bergsåker og vandt i ny rekord: 1.09,9/1640m.
Nu kan man altså allerede nu glæde sig til at se Chocolatier-sønnen i det største internationale løb på dansk grund, Copenhagen Cup, der afvikles d. 17. maj i Charlottenlund.
Et sted, hvor vi også i fjor så hesten pulverisere konkurrenterne i Rex The Great-løb på derbydagen, hvor den kom hjem på en 1.10-tid.
Foruden derbyet vandt Icebreaker også Aalborg Store Pris og Grand Circle 4-års Championat, da den afsluttede sin fireårssæson med fire sejre på stribe.
Siden har kurven altså kun fortsat med at pege én vej, og det er opad for Icebreaker, der nu altså er klar til at møde den europæiske elite i forbindelse med Menhammar Copenhagen Cup 2026.
- Icebreaker viste i comebacket senest, hvor han vandt på en toptid, at han har udviklet sig yderligere med en vinter på sig i det franske. Jeg satser på, at han rammer topformen midt i maj, og jeg regner med, at han kan være med i kampen om sejren i Copenhagen Cup, fortæller hestens træner, Mattias Djuse.
Vi kipper med det danske flag og byder Icebreaker velkommen tilbage på dansk grund med åbne arme!
Se, hvordan nyheden blev breaket under Bet25's udsendelse fra dagens løb i Aalborg, her.