Her finder du løbsrepriser fremover

Repriserne er et vigtigt værktøj for både aktive og andre med interesse for sporten. Derfor vil vi gerne gøre det tydeligt, hvor og hvordan de nu kan findes

Har du undret dig over, hvorfor løbsrepriserne ikke længere ligger direkte på Travinfo og Galopinfo?

Så er der en forklaring her samt link til hvor du nu kan tilgå repriserne 

Bet25 har opdateret deres replay-løsning og er overgået til en ny teknisk platform leveret af ATG

Det betyder, at løbsrepriserne ikke længere kan vises direkte via Travinfo og Galopinfo, som mange tidligere har været vant til.

Vi ved, at repriserne er et vigtigt værktøj for både aktive og andre med tæt interesse for sporten. Derfor vil vi gerne gøre det tydeligt, hvor og hvordan de fortsat kan findes.

Repriserne findes fortsat hos Bet25.dk

Løbsrepriserne kan fremover tilgås på Bet25’s egen side under Resultater. Her vælger du dato, bane og løbsnummer, hvorefter reprisen for det enkelte løb kan ses.

Man behøver ikke være logget ind for at se repriserne.

Menupunktet Replays hos Bet25 linker nu videre til Resultater, hvor repriserne har fået deres nye placering. Derudover kan repriser fortsat findes flere steder på Bet25:

  • Under den enkelte hest i Løbskalenderen
  • Under Mine spil på dine kuponer
  • Som Top-3 replays under hvert løb i Løbskalenderen

Med den nye løsning er der desuden kommet adgang til flere replays, blandt andet fra Norge og USA.

Vær opmærksom på ændrede funktioner

Overgangen for Bet25 til ATG’s tekniske platform betyder samtidig, at enkelte funktioner ikke længere er tilgængelige.

Det er ikke længere muligt at søge direkte på en hests navn. Det skyldes, at den nye løsning ikke understøtter denne funktion. For at finde et specifikt løb skal man derfor kende dato, bane og løbsnummer.

Derudover udgår sejrsinterviews som en del af replay-funktionen, da ATG’s platform ikke understøtter lagring og gensyn af disse interviews. Fremover kan sejrsinterviews derfor kun opleves live i forbindelse med udsendelsen.

Vi henviser dig videre hvor repriserne er stadig tilgængelige

Vi er naturligvis kede af, at vi ikke længere kan tilbyde den samme direkte adgang til repriserne via Travinfo og Galopinfo. Men vi er glade for, at løbene fortsat kan genses frit via Bet25’s egen løsning.

Fremover vil man derfor blive sendt videre til Bet25, når man søger efter løbsrepriser via Travinfo og Galopinfo.