Hattrick på dagens startlister - Aarhus, Skive og Lunden er klar

Tre startlister kan vi melde klar i dag, hvor 3 baner, lige i rap, afholder spændende løb. 
På Charlottenlund Travbane bydes der på et hurtigt program på søndag eftermiddag. Hovedbegivenheden er Dansk Travklubs Ærespræmie, som er et 4-års løb. I Skive er der Power Hour med Breddedag og Amerikanerløb. I Aarhus er der kombi-dag, så vi kan glæde os til både galop og trav. 

Aarhus starter juni måned ud d. 1/6 kl. 12.00 

Jydsk Væddeløbane afholder en såkaldt kombidag på lørdag 1. juni. Dagen er dermed kombineret trav og galopdag. Travhestene starter hele arrangementet kl. 12.00 med fire løb, hvorefter fuldblodhestene tager over fra cirka kl. 13.25 og afvikler fem løb. I begge discipliner kan der spilles V4.

Du kan finde startlisten til travløbene her

Hvem skal til finalen i Summer Meeting Talents? Det bliver afgjort i Lunden d. 2/6 kl. 14.00

Der bydes på et hurtigt program på søndag eftermiddag på Lunden, hvor der i alt afvikles 7 løb med start kl. 14.00.


Hovedbegivenheden er Dansk Travklubs Ærespræmie, som er et 4-års løb. Her deltager der 9 heste, hvoraf de otte starter fra spidsvolten og dermed en enkelt, Indeed, fra 20 meter tillæg. Der kan meget vel være en Derbydeltager eller to blandt de startende heste, så det er et interessant løb.


Et andet løb med 15.000 kroner til vinderen er den indledende afdeling i Summer Meeting Talents, hvor seks kuske jagter to finalepladser på Åby sidst på måneden. Magnus M Nielsen har faktisk vundet denne finale de to sidste år, og han kan meget vel få chancen en tredje gang, idet han nu sidder bag Svend Dyhrberg-trænede Connors Broline. Den møder bl.a. Iron Design som Ruben Kristensen får fonøjelsen af at sidde bag.


Blandt de øvrige løb kan nævnes, at Pre Calculated jagter en ny sejr i amatørløbet for Zasja Obel samt at flere 3-åringer er ude for at pudse formen af inden Grand Circle-prøverne om nogle uger.


Startlisten til hele løbsdagen finder du her

Skive sørger for ugen starter med power - når der er Power Hour d. 3/6 kl. 17.00 

Mandag står den på breddeløbsdag og Amerikanerløb i Skive. I de fleste af løbene må hestene max. have 500 point, hvilket kan gøre både V4 og V5-spillet til en stor udfordring for spillerne.

Et muligt blankbud i begge stregspillene kunne være Handsome Diamond, som for Johnni Olsen står med i en god chance i mandagens amatørløb (3. løb).

Der afvikles i alt 7 løb og startlisten kan ses her.

Fik du læst...

Se flere nyheder