Forberedelserne kan begynde - Baneprogrammet til Menhammar Copenhagen Cup 2024 er klar

Charlottenlund Travbane og Bet25 har i forbindelse med Menhammar Copenhagen Cup 2024 lavet et samarbejde omkring baneprogrammet, og som bliver det eneste af slagsen. Det sælges på dagen, men ligger allerede nu på nettet. 

Menhammar Copenhagen Cup-programmet kan mest af alt betegnes som en særudgave af dét ugentlige Bet25-program, som man kender fra Dansk Hestevæddeløbs spilpartner. Imidlertid er indholdet udelukkende relateret til søndagens storløbsdag på Lunden, og der er masser af fine informationer at hente.

Det handler om fine tips og spilforslag, som man kender det fra et normalt baneprogram, og traditionen tro har Klaus Koch været ved tasterne for at portrættere de ti deltagere i selve Copenhagen Cup-løbet.

En yderligere forskel i forhold til almindelige udgivelser af Bet25-programmet er, at det på søndag sælges på banen, og at indtjeningen herfra går ubeskåret til Charlottenlund Travbane. 

God fornøjelse med læsningen og forberedelserne til en stor dag - du finder baneprogrammet ved at trykke her

Fik du læst...

Se flere nyheder