Fine fredagsløb i Aarhus - Startlisten er klar

Jydsk Væddeløbsbane har nu lagt en særdeles vellykket jubilæumsweekend bag sig, og på fredag er det så tid for eftermiddagsløb med et ganske godt program. Er det revanchetid for Michael Lønborg?

Lokale Michael Lønborg har over de seneste uger nok følt lidt stolpe ud i forbindelse med starter i flere storløb. Men det går op og ned i alle livets facetter, og det gælder i dén grad også inden for travsporten. Og det kan ikke udelukkes, at det fredag på hjemmebanen i Aarhus bliver stolpe ind. 

Happy Ice søger revanche for startgaloppen i Preben Munchs Mindeløb og bør tilbage i egen klasse være en absolut topchance. Fra Grand Prix-weekenden skal også nævnes en fornemt gående Conair M på en andenplads udvendigt for vindende D J Okay, mens Hit It For Real sandsynligvis galopperede sejren væk i sit løb. 

Bliver de tre starter på fredag konverteret til tre sejre?

Steen Juul besøger igen banen med en håndfuld fine heste med Oliviera Bros som formodede bedste chance, så alt i alt venter et fint program bestående af ni løb. 

Løbsdagen indledes som altid på en fredag fra kl. 15.45, og du finder startlisten ved at trykke her

 

Fik du læst...

Se flere nyheder