Med et særligt fokus på en bedre balance mellem bredde og elite, markerer sæsonplanen den nye retning for Dansk Hestevæddeløb
Sportschefen Rene Jensen og administrationschef Uwe Bredahl, har færdigarbejdet sæsonplanen for 2025. Dermed er en af de vigtigste elementer for sporten endelig klar. Den indeholder flere ændringer og nye tiltag, der bærer præg af en grundlæggende optimistisk og offensiv plan. Samtidig markerer den startskuddet til en ny bæredygtig retning for den danske hestevæddeløbssport. Med skarpt fokus på både bredde og elite og synergier mellem sport og kommerciel forretningsudvikling, er målet at styrke sporten, dens aktører og tage et vigtigt skridt mod det økonomiske fundament, der skal bære sporten fremover.
I videoen nedenfor fortæller sportschef Rene Jensen om arbejdet bag sæsonplanen, de overvejelser der er gjort, og hvordan kabalen af interessenter og ønsker fra aktive, baner og spilleaktører er gået op. Herunder kan du læse en kort oversigt over de mest markante ændringer og tiltag, der er inkluderet i sæsonplanen for 2025.
Dobbelte løbsdage – for både eliten og amatørerne
En af de mest iøjnefaldende ændringer i 2025 er introduktionen af dobbelte løbsdage. Dette betyder, at vi på samme dag afholder løb for hhv. bredde og elite på forskellige baner.
Nye løbsdage og bedre starttider
Som et resultat af ønsker fra både baner og aktive er flere løb nu placeret på fredage, lørdage og søndage. Denne placering er en vigtig del af sportens kommercielle strategi, da det tiltrækker flere gæster samt øger gennemsnitsindtjeningen pr. gæst, og dermed indtjeningsmulighederne. For de aktive, især breddesporten, giver denne struktur flere chancer for at komme til start. Vi har desuden justeret starttidspunkterne på hverdagene, således breddesporten har løbstidspunkter, der passer bedre ind i deres hverdag.
Uændret præmiebudget
Antallet af løbsdage stiger, men antallet af planlagte løb forbliver cirka på samme niveau. Det gør præmiebudgettet også, så der bliver ikke skåret i dette i 2025.
Flere startmuligheder
Vi har lyttet til behovet for flere lokale startmuligheder i de områder, hvor der er flest heste. Dette betyder, at heste og deres ejere kan få flere chancer for at komme til start på deres lokale bane. Desuden kommer antallet af breddeløbsdage også at øge totalt.
Sportschefen om sæsonplanen 2025
Se videoen nedenfor for at få flere indsigter i tankerne bag sæsonplanen og de valg der er truffet, for at planen skaber mest mulig værdi
De praktiske detaljer:
- 240 løbsdage – 7 flere end 2024
- Ingen baner har fået færre løbsdage
- Aalborg får 4 ekstra dage, Skive, Bornholm og Lunden hver 1 ekstra dag
- Klampenborg har 20 løbsdage, og Provinsgaloppen fastholder samme niveau
- Travsporten afholder 1.750-1.760 løb, ligesom i 2024