Stort anti-doping arbejde igen i 2025

Også i 2025 har der været et stort fokus på anti-doping.

Som altid har DH Sport gjort status over året, der er gået. 

Anti-doping-arbejdet er en naturlig del af sportens arbejde i forhold til sikring af dyrevelfærden i vores sport samt at alle aktive konkurrerer på lige og fair vilkår. 

I forbindelse med 2025-sæsonen udtog anti-doping i alt 552 dopingprøver, fordelt på både trav og galop (inkl. pony). 145 af disse prøver blev udtaget i forbindelse med i alt 40 Out of Competition-besøg. Disse blev aflagt hos både professionelle og amatører indenfor såvel trav som galop.

Samtlige prøver har været testet på Statens veterinärmedicinska anstalt (SVA). Ingen af dem har været positive.

Vil du vide mere om anti-doping generelt, er det blot at trykke på Hestevelfærd på forsiden eller ved at klikke her