Startlisterne er klar til Copenhagen Cup 2025

Via livesending fra Bet25-studiet i Århus blev der mandag eftermiddag trukket lod om startpladserne til årets udgave af Copenhagen Cup søndag d. 11. maj på Charlottenlund Travbane. De øvrige startlister ligger også klar.

Syv nationaliteter er repræsenteret i Danmarks største internationale begivenhed, herunder to danske deltagere, Hustle Rain og Just Hans, der hhv. fik startsporene 1 og 10.

Den endelige felt til hovedløbet i Copenhagen Cup 2025 er som følger med kusk i parentes.

1. Hustle Rain (Magnus A. Djuse) - Danmark
2. Hades de Vandel (Robin Bakker) - Holland
3. Devilish Hill (Magnus T. Gundersen ) - Norge
4. Barack Face (Adrian Kolgjini) - Sverige
5. Dancer Brodde (Johan Untersteiner) - Sverige
6. Diva Ek (Mats E. Djuse) - Italien
7. Ideal Ligneries (Björn Goop) - Frankrig
8. Jimmy Ferro B R (Robbin Bot) - Tyskland
9. Bicc’s Tobee (Dwight Pieters) - Sverige
10. Just Hans (Bent Svendsen) - Danmark

Vinderen løber med 400.000 kr. af den samlede præmiepulje på knap 900.000 kr.

Også startlisterne til hele Copenhagen Cup-dagen er tilgængelige nu - se startlisterne her.