Propositionerne for september 2025 er klar
Og det er en ganske særlig en af slagsen
Og det er en ganske særlig en af slagsen
DH Sport har nu udarbejdet propositionerne for september måned – og denne gang uden den velkendte indledning “Sportschefen har ordet”
I dag, den 1. august, har sportschef René Jensen sin sidste officielle arbejdsdag i Dansk Hestevæddeløb – på præcis samme dato, som han i 1988 begyndte sin karriere i sporten på Jydsk Væddeløbsbane.
Dermed markerer denne udgave af propositionerne også et skifte: For første gang er sportschefens perspektiv ikke en del af formatet.
René har i årtier været en markant skikkelse i sporten – med stor indsigt i det komplekse maskinrum og blik for de mange aktører, som hver dag påvirkes af selv de mindste justeringer i rammerne for løbene.
Nu overgiver han sin sidste omgang propositioner til jer, og han vil være at finde på Jydsk Væddeløbsbane i dag, hvor han skal overse sporlodtrækningen til Jydsk 3-årings Grand Prix.
Propositionerne for september måned
Måneden byder på 21 løbsdage med følgende hovedbegivenheder, og en påmindelse om der skal meldes til pointberegning til Dansk Trav Derby:
• ATAKs Fødselsdagsløb, indledende afdelinger i Aarhus lørdag den 6. september og finaler søndag den 28. september.
• DM for Montéryttere i Aalborg søndag den 7. september.
• DM i Monté på i Skive fredag den 12. september.
• Aalborg Store Pris-weekend fredag den 19. og lørdag den 20. september.
• Kvalifikationsløb til Dansk Trav Kriterium på Charlottenlund Travbane onsdag den 24. september.
OBS: Der mindes om, at der skal meldes til pointberegningen til Dansk Trav Derby senest tirsdag den 5. august inden kl. 15.30.