Onsdagsstemning og drømme på Lunden – kvalifikation til Dansk Trav Derby 2025

Onsdag den 13. august er Charlottenlund Travbane rammen om årets kvalifikationsløb til Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby.

Onsdag den 13. august er Charlottenlund Travbane rammen om årets kvalifikationsløb til Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby. Det er aftenen, hvor nerverne sidder udenpå – både hos kuske, ejere, trænere og publikum.


Derbydrømmen bliver forløst her. Der afvikles fire åbne afdelinger samt fire hoppeafdelinger. Kun de tre bedste i hver afdeling får plads i finalen - der er garanti for spænding og høj intensitet.


Vanen tro ser mange frem til denne kvalifikationsdag, hvor man kun får denne ene chance for at kvalificere sig til kampen om travets blå bånd. Måske får man også et sidste fingerpeg om, hvem som fremstår som favorit til sejren i Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby – den sidste weekend her i august.


Efter onsdagens niende løb vil der være sporlodtrækning blandt finaledeltagerne i vindercirklen.


Programmet på Lunden tæller i alt ti løb og startlisten kan ses her.