Olsen Banden tog sig af de fleste championater i 2025
Der gøres status på galopåret for 2025 og hvem der gjorde det bedst i den forgange sæson indenfor galopsporten i Danmark
Der gøres status på galopåret for 2025 og hvem der gjorde det bedst i den forgange sæson indenfor galopsporten i Danmark
Hvem blev årets heste i 2025 og hvem gjorde det bedst i den forgange sæson indenfor galopsporten i Danmark? Her kan du læse mere om sæsonen der gik
Den mest vindende galoptræner samlet i Danmark i år, blev Lea Olsen. Aarhus træneren havde sin bedste sæson i karrieren hidtil, da staldens heste indløb lige omkring 3.1 millioner samlet i hele Skandinavien. Her i Danmark blev det til cirka 2.150.000 kroner, og det var nok til at besejre faderen Bent Olsen, som i Danmark havde en indtjening tæt på 2. millioner kroner. Lea Olsen tog i Danmark storløbssejre i Mowerinaløb med Wiggle Wine og
Vinterfavoritternes Ærespræmie med Beethoven. I Sverige blev det til storløbssejre i Svenskt 1000 Guineas med Zarina, med Albarella i Svensk Kriterium, samt med Red Mantel i Jockeyklubbens Auktionsløb.
Bent Olsen blev træner champion på hjemmebanen Klampenborg Galopbane, mens datteren Lea Olsen tog sig af championaterne i Aarhus og Aalborg. Det var kun på Fyn, at Sarah Langholm Hornstrup kunne bryde dominansen fra ”Olsen Banden”, da hun her blev champ på sin hjemmebane.
Der blev også fundet en ”Årets hest” på hver af de fire baner i Danmark. På hovedstadsbanen blev det Søren Jensen-trænede Cosmopolitan. I Aarhus blev Kaj Sørensens Makaveli årets galophest, mens titlen gik til Keld Chr. Karlsens Onyx i Aalborg, samt til Stine Schæfings Let’s Go Filip på Fyn. De er alle, vanen tro, blevet krediteret 10.000kr.
Blandt rytterne var Carlos Lopez den mest vindende på landsplan blandt de professionelle med 32 sejre. Lorenzo Putzolo vandt flest sejre blandt lærlingene med 14 sejre, og blandt amatørrytterne var det Kenny Roussety med fem sejre på landsplan.
Nævnes skal det også at den danske træner, med norsk licens, Niels Petersen, endnu engang satte sit præg på en række storløb i Danmark. Staldens heste vandt Dansk 2000 Guineas og Larch Ærespræmie (Wassim), Pokalløb (Mozart), Jydsk Derby (Acapulco Sunrise) samt Dansk Derby med Grab The Moment.