Nye tricks skal læres, for at nye resultater kan opnås

Et par store poser med rundstykker er dagens lokkemiddel. Aalborg Hesteejerforening er vært for et forsøg: Hvordan får vi flere heste til start?

For der står over 500 ustartede heste hjemme i staldene - plus dem, der ikke rigtig får fart på en karriere.

Men travsporten har brug for at få flere heste i spil. Derfor er denne lørdag formiddag på Aalborg Væddeløbsbane ramme om et eksperiment: Hvad sker der, hvis vi hjælper hinanden, får gode råd, trækker på andres erfaringer? Og måske endda også kommer til at hygge os undervejs?

Klokken er kvart i 10. Der er forbløffende mange trailere på parkeringspladsen, og på staldterrænet fylder Gordons Dahls store lastbil det meste, men også Korfitsen, Anders Pedersen og Flemming Jensens biler er på plads, ligesom Pauli og Kenneth Andersen er i gang med træningen. Virvaret minder næsten om onsdagene med træningsløb.

Der er endda fælles takt på banen, hvor en del af hestene bliver kørt sammen i grupper, som det nu passer med tempo og udviklingstrin. Måske har hesteejerforeningens mail om gratis kaffe og rundstykker også en vis effekt på fremmødet.

Julie W. Sørensen fra bestyrelsen i Aalborg Hesteejerforening er både koordinator for dagens "til start-projekt" og aktiv deltager. Hun har nemlig taget sin egen hest med, for som hun siger:

"Jeg kommer fra ridesporten, der er vi jo vant til at få undervisning flere gange om ugen, også selvom man er god til at ride, alle får undervisning, også eliterytterne, men sådan er det jo ikke i travsporten."

Hun har bedt om Flemming Jensens hjælp. Det samme har Bjarne Sørensen og Lars Vesterlund, så mens Julie W. og Lars Vesterlund spiser rundstykker, er Bjarne Sørensen i gang med at gøre Kandis Spring klar i en boks i Flemming Jensens stald.

"Den har stået i Skive i to år, men den fik virus i flere omgange, så vi tog den hjem. Det er Helenes hest, hun kommer lige om lidt, men nu har den trænet derhjemme i et stykke tid, og den har også gået et onsdagsløb, så nu vil vi godt have hjælp. Udfordringen er at få den til at gå fri af et forben", forklarer Bjarne Sørensen, mens han fumler lidt med at få gamascherne sat rigtigt på alle fire ben.

"Husk nu bagbootsen", kommenterer Helene Graversen, da hun dukker op helt forpustet, fordi hun havde ledt efter mand og hest der, hvor de plejer at stå, når de er på banen.

Ingen detalje er for ubetydelig

Flemming Jensen har kørt en af sine egne træningsheste, men nu er han klar.

"Jeg har jo set en billedserie fra et løb, hvor du kører en anden hest, men sidder og kigger ned på hende hers ben hele opløbet. Jeg ved ikke om det siger klong klong eller hvad det er, du kigger på." forklarer Helene og tilføjer, at det er den dyreste hest, de nogensinde har lavet og også den mest skævbenede. Det er den ene af kun to danske heste efter Fourth Dimension. Den anden er en toårig helsøster, som Sarah Bäckman har købt.

Flemming spørger, om hesten altid har gået med sko, og det har den. I hvert fald i løb. Derhjemme har den gået uden sko i lang tid, men i anledning af onsdagsløbet for et par uger siden er den nyskoet og beskåret.

Bjarne og Helene remser det meste om hesten op. Den blev taget roligt fra start, men sluttede godt af de gange, den startede. En enkelt gang endda efter 1.10 de sidste 500 meter, og den var med i en finale i Grand Circle, men har nok et dårligt immunforsvar, når den har været ramt af virus flere gange. Den hang på højre line i onsdagsløbet, og havde pladsproblemer, mens den er noget sabelbenet på det venstre.

Flemming lytter og kommenterer oplysningerne, inden han triller ud med Kandis Spring til en opvarmning. I mellemtiden varmer Julie W. og Lars Vesterlund selv deres heste op.

Ude ved banekanten står en tilbagelænet Stanley Simonsen, der får hjælp af Anders Pedersen med en treåring, Luca - en lillebror til derbyfireren Gianluca. Treåringen ser fin ud, og Stanley har klikket den til 26 den første kilometer og 21 den sidste, så det begynder at ligne noget, konstaterer han fornøjet.

"Jo stærkere hun løber, jo mere møder vi hendes udfordringer", siger Flemming Jensen, da han kommer ind med Kandis Spring, og han forklarer, at han er nødt til at se helt nøjagtigt, hvor hun møder udfordringer, når han kører ud med hende igen. Hvis det er oppe i kronranden, er det håbløst, mens det kan raspes væk, hvis det er nede på hoven.

Derfor skal Bjarne og Helene smøre knægamascherne ind i noget ler eller lignende, der kan sætte spor på hovene. Det lykkedes Bjarne at finde et stykke lyserødt kridt til formålet. Imens går Flemming ned i den lille forspændingsstald, hvor Julie W. har spændt sin hest for en af Flemmings sulkyer, den berømte røde stridsvogn, som Local Conch vandt Sweden Cup i.

"Det er jo let at køre din hest"

"Hvad kan den. Hvad vil du gerne have mig til?" spørger Flemming. 

"Jamen, den har gået med i nogle onsdagsløb, men jeg vil gerne vide, hvor langt vi er fra et prøveløb", svarer Julie W., og forklarer lidt om idiotsko og afstamning, inden Flemming hopper op i vognen og skridter på banen.

"Det er nok sådan en hest, der kunne have startet som toårs, hvis vi havde været ambitiøse ejere. Det har altid været så nemt for den, men nu er den jo fire år, og har gået fint i træningsløbene, men jeg er jo bare så usikker på, om det er godt nok." siger Julie W. om sin Kalypso Henley, der er en fiks lille hoppe efter Maxima og Dominion Beach.

"Det er jo let at køre din hest," siger en smilende Flemming Jensen, som kun har et helt konkret punkt på sin liste over gode råd og Flemming forklarer, at han kørte 22,5 til sidst, og hesten ikke er langt væk fra prøveløb, det er sådan set bare at melde.

"Og du skal selv køre den", slår Flemming fast, inden Julie W. kommer for godt i gang med alle sine bekymringer om, at hun synes, at hun har kørt for få løb og har for lidt rutine til at køre en
debutant.

En plan bliver lagt

Lars Vesterlund har sin hest klar i boksen ved siden af. Den mangler bare at få klikket Local Conch-sulkyen på. Flemming forklarer, at han mangler at køre to omgange med en hest, så der går lige ti minutter...

Flemming kører på banen med Kandis Spring og konstaterer hurtigt hvor udfordringerne ligger. Planen for Kandis Spring bliver lagt og der er optimisme om at den kan meldes til start om en måneds tid.

Nye tricks skal læres, for at nye resultater kan opnås

Lars Vesterlunds hest har været fire gange i prøveløb. Håbløs galop hver gang. Derfor vil han gerne have hjælp.

I dagens anledning har han udstyret hesten med knægamascher for første gang, og den har været på den højre i opvarmningen, konstaterer Flemming, da han inspicerer hesten.

"Hvad med de boots, har du bare sat dem på, fordi hesten har galoperet så meget?"

Og ja, det er et par sikkerhedsboots, som de bliver enige om at tage af, og så skridter Flemming på banen med Lising, en treårig lillebror til Zerogonung og Herbie.

Lising klarer sig fejlfrit igennem træningsarbejdet, og Lars håber lidt, at det måske bare er de knægamascher, der gør forskellen på trav og galop.

Efter at Flemming har kørt spørger han hvor tit hesten træner.

"Jeg ville prøve at longere to gange og træne en gang i stedet for at træne tre gange."

Flemming forklarer, at hesten skal longeres fem minutter på hver volte, i alt tyve minutter. Helst med hovedtøj på. Longeringen vil gøre hesten mere smidig og bedre i kroppen.

"Men er den værd at satse på?", spørger Lars så.

"Den vil gerne! Og jeg kører jo en 20 stykker. Giv ham en måned, hvor du kører med ham hver tredje gang, som du plejer, og så resten i longe. Hvis du fortsætter med at træne, som du plejer, så kommer den bare ned i et hul, så der er et stykke vej, men det er bestemt værd at satse på ham. Han vil. Og kan løbe stærkt nok," forsikrer Flemming, inden han trisser afsted med sin røde sulky.

"Ja. Det gælder om at finde balancen med det træning. Longering! Det må jeg jo så til at lære. Jeg har aldrig prøvet det før," siger Lars, lidt fortumlet, men fortrøstningsfuld.

Klokken er blevet 11.55, Flemming har parkeret sin røde stridsvogn udenfor Vinderhullet, hesteejerforeningens lokale, for at få en kop kaffe som tak. Der er næsten ikke flere rundstykker.

Om eksperimentet lykkedes må tiden vise, men jeg vil da godt vædde en femmer på, at hestene kommer til at nyde godt af den hjælp, deres ejere har taget imod. Og jeg vil også godt vædde en femmer på, at sporten får det bedre, hvis vi bliver rigtig gode til at hjælpe hinanden, bede om råd og formidle de erfaringer, der findes. Om jeg vil vædde en femmer på, at folk hygger sig, fordi der er gratis kaffe og rundstykker, er et åbent spørgsmål. For der skal vel mere til end det? Eller skal der?

Aalborg Hesteejerforening arbejder videre med at finde et optimalt koncept.

"Vi vil nok koble det sammen med vores træningsaftener, hvor trænerne tit er her alligevel, og så er der god tid til at snakke sammen. Det er jo sin sag at forstyrre folk på en løbsdag, så vi skal have nogle andre måder at mødes på", filosoferer Julie W.