Nye salgstal fra Danish Yearling Sale 2025 indgår i evalueringen
Opdatering af køberliste fra årets auktion, medfører betydeligt bedre salgsresultater end først antaget og bedre grundlag for videre evaluering
Opdatering af køberliste fra årets auktion, medfører betydeligt bedre salgsresultater end først antaget og bedre grundlag for videre evaluering
Vi har rettet i de tidligere udmeldte salgstal fra Danish Yearling Sale 2025. De nye tal indgår nu i det samlede datagrundlag for videre evaluering
En hest mere blev solgt, og den samlede omsætning er højere end tidligere udmeldt, og vi har derfor rettet i de tidligere salgstal fra auktionen. De opdaterede resultater, samt tallene fra basisåret og frem til nu, indgår i det samlede datagrundlag, vi bruger til videre evaluering.
De korrigerede tal fra årets auktion viser, at der blev solgt 28 heste fremfor 27, for i alt 992.000 kr., svarende til en gennemsnitspris på 35.428 kr. pr. hest. Dermed blev 72% af de i alt fremstillede åringer solgt.
Når vi evaluerer auktionen, er det vigtigt for os at arbejde med det mest præcise datagrundlag. Salgspriser og gennemsnitstal er centrale elementer– men de udgør kun én del af det samlede billede. Vi ser også på forhold som dato, deltagere, placering og de generelle rammer for arrangementet.
Hvorfor er tallene ændret?
At resultatet er højere end først meldt ud, skyldes to ting:
Hest nr. 77 blev i første omgang registreret som tilbagekøb, men var i realiteten solgt. Det betyder, at både antallet af solgte heste og salgsprisen er opjusteret.
Vores første udmelding indeholdt en fejl i gennemsnitsberegningen, som trak resultatet unødigt ned. Denne fejl er vi blevet gjort opmærksomme på og har nu rettet, hvor tallene tidligere fremgik. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, og en erfaring vi tager med os i det videre arbejde.
En vigtig opdatering, men ikke et fripas
Korrigeringen ændrer ikke ved, at årets auktion samlet set ligger under niveau i forhold til året før. Men tallene viser, at resultatet ikke er så svagt, som først antaget.
Det giver os et mere retvisende udgangspunkt for evalueringen – og et billede, der trods alt er mere positivt end de oprindelige udmeldinger. På den måde sikrer vi, at evalueringen bliver nuanceret og gennemarbejdet, så vi i fællesskab med de danske opdrættere kan skabe de bedst mulige rammer for fremtidige auktioner.
Er du nysgerrig på resultaterne fra tidligere års Danish Yearling Sale, kan du finde dem nedenfor. For Copenhagen Cup-auktionen er der kun data for to år, og derfor fremgår de ikke i samme oversigt – men de inddrages naturligvis i den samlede analyse.
Dyk ned i resultaterne fra de seneste 5 år her
Aalborg Auktionen 2025
Total salgspris: 992.000 kr.
Gennemsnitspris: 35.428 kr.
Salgsprocent: 72%
Vilhelmsborg auktionen 2024
Total salgspris: 1.471.000 kr.
Gennemsnitspris: 50.724 kr.
Salgsprocent: 63 %
Aalborg Auktionen 2023
Total salgspris: 502.000 kr.
Gennemsnitspris: 27.888 kr.
Solgte heste i procent: 47%
Aalborg Auktionen 2022
Total salgspris: 634.000 kr.
Gennemsnitspris: 30.190 kr.
Solgte heste i procent: 58 %
Aalborg Auktionen 2021
Total salgspris: 1.096.000 kr.
Gennemsnitspris: 32.235 kr.
Solgte heste i procent: 71%
Se oversigten over solgte heste fra 2025 her
Hest nr |
Bud |
Køber navn |
45. Nani | Udgået | - |
46 Northwind | 51.000 | Anonym |
47 Next Million | 10.000 | Søren Johansson |
48 Nimbus Spring | 21.000 | Per Damberg |
49 Nora Halbak | 15.000 | Vibeke Fentz |
50 Nice Shadow | 16.000 | Kaj Jensen/Købt i kommission |
51 Now Or Never | 10.000 | Kurt M. Hansen/Tilbagekøb |
52 Nemesis K | 12.000 | Kenn Stærkjær |
53 New York Laser | Udgået | - |
54 Naomi Sotto | 30.000 | Mikkel Hove |
55 Newlady Stone | 40.000 | Morten Friis |
56 Nimble | 26.000 | Morten Friis |
57 Naomi JFK | 10.000 | Troels Boeck/Købt i kommission |
58 No Way | 10.000 | Kurt M. Hansen/Tilbagekøb |
59 Northern Light | 52.000 | Tina Raal/Tilbagekøb |
60 North Face | 42.000 | Bjarne Haugård |
61 Notre Dame | 30.000 | Kim Kærslund/Tilbagekøb |
62 Nova Classic | 10.000 | Stanley H. Simonsen/Tilbagekøb |
63 Nickolos | 12.000 | Søren Johansson/Købt i kommission |
64 Nice Gardenia | 34.000 | Köller & Stolle Hotel |
65 Niche | 150.000 | Stald Elisabeth ApS |
66 New Million | 10.000 | Jesper Hansen |
67 Nice | 64.000 | Mikkel Stub Jørgensen/Tilbagekøb |
68 New Fashion Laser | Udgået | - |
69 New Chance | 22.000 | Ola Åsebø |
70 Nelly Nygård | 14.000 | Claes Krogh |
71 Netflix | 150.000 | Nicklas Korfitsen |
72 Naya Simoni | 24.000 | Michael Lønborg |
73 Naomi K | 42.000 | Anonym |
74 Nancy | 42.000 | Thomas Olsen/Tilbagekøb |
75 Moon Empress D Luna | Udgået | - |
76 Nashville Laser | Udgået | - |
77 Newstonefromheaven | 55.000 | Jens Arne Hansen |
78 Niko K | 50.000 | Svenn Gregersen |
79 Nikita Engbo | 14.000 | Birgit Christensen |
80 Ninjago | 220.000 | Sarah Bäckman/Tilbagekøb |
81 New Gardenia | 22.000 | Anton Andreasen/Tilbagekøb |
82 White Rose | Udgået | - |
83 Noble Lady | 14.000 | Bjarne Byriglsen/Købt i kommission |
84 Natasja | 30.000 | Kim Kærslund/Tilbagekøb |
85 Nightcruiser | 30.000 | Köller & Stolle Hotel |
86 Nicoline Mosebo |
31.000 |
Michael Lønborg |
87 Noble Contender | 29.000 | Sabine Koza |
88 Nu Vinder Gardenia | Udgået | - |
89 Nordic Spring | 38.000 | Søren Johansson/Købt i kommission |