Hvem tager Guldhjelmen? – DM for travtrænere 2025 står for døren

Guldhjelm, mesterskab og kolde dyp i en sø- løbsweekenden har det hele og vi håber du vil med

Der er både ære, kontanter og det ultimative faglige skulderklap på spil, når DM for travtrænere afgøres over to løbsdage i Odense og Aalborg.

Feltet tæller Danmarks dygtigste kuske – og kun én kan køre derfra med den helt store præmiepengene og retten til at bære den ikoniske Guldhjelm det næste år.

På startlisten finder vi flere tidligere danmarksmestre – blandt dem de femdobbelte vindere Birger Jørgensen og den forsvarende mester Jeppe Juel.

Formatet er benhårdt – og sporten, når den er bedst.

Alle kuske får tildelt køreture i 10 ud af 12 afdelinger. Der gives point til de fem første i mål i hver afdeling, og det samlede pointregnskab afgør, hvem der står øverst på podiet til sidst. Det betyder, at hver eneste præstation tæller.

Foto: Ditte Hesselborg

Første etape: Fyens Væddeløbsbane – fredag 

DM starter fredag i Odense kl. 15.45 hvor de første seks afdelinger skal køres. Her skal de første point i hus, og et godt udlæg kan lægge pres på konkurrenterne før finaledagen. 


Finaledagen: Aalborg Væddeløbsbane – lørdag

Lørdag starter dagen kl. 13.00 og de sidste seks afdelinger skal køres i Aalborg – en finaledag, der traditionen tro byder på intens spænding til allersidste opløb. Vinderen kan se frem til 50.000 kroner direkte i lommen, retten til Guldhjelmen – og en traditionel dukkert i søen ved banen.


Hvem tager titlen i år?

Når weekenden er omme, kender vi navnet på den træner, der kan kalde sig Danmarks bedste i 2025. Vi glæder os til at følge opgøret om Guldhjelmen. 

Husk at væddeløb er bedst at opleve live, særligt når der både er topatleter at hylde og sødyk at overvære. 

Foto: Ditte Hesselborg

Se finalisterne her: 

Udover prestigen, så dyster de 12 kuske om en 1. præmie på 50.000 kr.:

Birger Jørgensen                     Aarhus            

Nicklas Korfitsen                   Aalborg          

Michael Lønborg                    Aarhus            

René Kjær                                  Odense          

Jeppe Juel                                   Aalborg (forsvarende DM-vinder)            

Jan Dahlgaard                         Skive                

Morten Friis                               Skive                

Knud Mønster                          Skive                

Jeppe Rask                                Skive                

Casper M. Nielsen                Aalborg          

René Jonassen                       Charlottenlund (via Play Off)                    

Jens Arne Hansen                 Nykøbing        (via Play Off)


Find de to startlister her:

Odense

Aalborg