Hvem har imponeret mest i 2025? På fredag får du svaret

Forberedelserne til Hestesportens Galla 2025 er i fuld gang og spændingen stiger. På fredag, fra 15.25, under løbsdagen i Skive, offentliggør vi de nominerede

I eftermiddag optog vi offentliggørelsen af de præstationer vi alle skal hylde til Hestesportens Galla 2025

Fredag d. 9. januar 2026 kl. 15.25 afslører vi endeligt årets nominerede under Bet25 LIVE udsendelsen af sæsonåbningsløbet på Skive Trav Bane fra 15.45. 

Du kan følge med direkte på Bet25 LIVE hjemmeside, hvor dagens løb vil blive drysset med festlige nomineringer gennem hele løbsdagen.

Som altid er det Lone Kristensen, der styrer slagets gang bag kulissen, når sporten fejres ved Hestesportens Galla. Men foran kameraet præsenterer både driftsdirektør Claus Juncker og galoppens nye administrationschef Nicholas Cordrey for første gang aftenens præstationer, godt flankeret af den rutinerede Thomas Boye.

Hold øje med Bet25 LIVE hjemmesiden d. 9. januar, og hold øje med vores kanaler, når vi kort tid efter starter salget af billetter til den helt store festaften der finder sted d. 14. februar i Aarhus. 

Vi håber at I vil samles i fællesskabet og fejringens tegn, når sportens største præstationer skal hædres atter igen.