Husk vi går LIVE om ungdomssporten d. 15. december kl. 19–20
Her gennemgår vi dine spørgsmål om alt fra visionen for ungdomssporten, økonomien og det arbejde, der foregår i DH Ungdoms bestyrelse lige nu
Her gennemgår vi dine spørgsmål om alt fra visionen for ungdomssporten, økonomien og det arbejde, der foregår i DH Ungdoms bestyrelse lige nu
Det er dine spørgsmål der definerer samtalen om ungdomssporten, når vi går LIVE d. 15. december kl. 19–20
Vi glæder os til at mødes på Facebook og gå i dialog om det, der fylder af tanker om ungdomssporten. Det er ikke en færdig plan, vi præsenterer, men det er en åben samtale, hvor du er med til at sætte retningen. Fordi det er jeres spørgsmål, der former indholdet og samtalen.
Det er LIVE på Facebook d. 15. december kl. 19–20, hvor alle interesserede i ungdomssporten kan være med og få svar på sine spørgsmål.
Vi sender både på Dansk Hestevæddeløbs Facebook-side og på DH Ungdom, så flest muligt kan deltage.
Kan du ikke se med? Så bare rolig, vi uploader den færdige video på vores hjemmeside og YouTube-kanal.
Hvorfor skal du se med LIVE?
Fordi ungdomssporten lever af engagementet fra foreningerne og dens medlemmer. Og fordi at der lige nu er uro og usikkerhed – både om opgaverne og om økonomien fra Dansk Hestevæddeløb. Det fortjener svar.
Til Live-udsendelsen står driftsdirektør Claus Juncker og Ungdomskonsulent Iben Engholm klar til at åbne op for visionen for ungdomssporten, økonomien og det arbejde, der foregår i DH Ungdoms bestyrelse lige nu.
Visionen er ikke at lægge mere arbejde på klubberne. Det er heller ikke at lukke ungdomssporten ned – tværtimod. Vi ønsker at skabe tydelighed, så alle ved, hvem der gør hvad, og hvilke forventninger vi med rimelighed kan have til hinanden. Det handler om transparens, samarbejde og om at styrke fundamentet og fremtiden for de unge aktive.
Hvad kan du forvente?
En time med spørgsmål og svar, med plads til alle de spørgsmål, der fylder ude i sporten.
Det er vores håb, at det skal gøre alle lidt klogere på visionen og lidt tryggere for ungdomssportens fremtid. Og så håber vi, at der ved timens afslutning ikke hersker nogen tvivl om, at vi i Dansk Hestevæddeløb ønsker og arbejder for en stærk og fremtidssikker ungdomssport
Det er jeres spørgsmål der styrer samtalen, så send dit spørgsmål allerede nu, så du er sikker på at det når med