Finalebilletterne skal uddeles til 3-årings Grand Prix – startlisten er klar

Glæd dig til et løbsprogram med fart, form og finalespænding, når første løb skydes i gang kl. 15:45.

Der er løbsdage af en helt særlig slags, og fredagens kvalifikationsløb er netop en af dem. Her skal 3-åringernes topheste nemlig konkurrere om finalepladserne i et af de absolut største løb for årgangen.

Oplev spændingen og intensiteten, når de dygtigste heste kæmper om pladserne til Jydsk 3-årings Grand Prix den 16. august – på selvsamme bane.

Nu er startlisterne klar, og vi ser frem til at følge de talentfulde 3-årige i deres kamp for en plads i finalefeltet. Hopperne folder sig ud i løb 3 og 5, mens hingste og vallakker skal vise format i løb 4 og 6.

Det er her, publikum får lov at mærke nerven og intensiteten i sporten, når de dygtige hopper og hingste/vallakker folder sig ud. Der er tale om to kvalifikationsafdelinger, og det er de seks første fra hvert løb, der går videre til finalen.

Men spændingen stopper ikke, når hestene passerer målstregen. Efterfølgende venter endnu et afgørende øjeblik: Sporlodtrækningen til finalen kl. 17.55. Og her kan meget være på spil. Vinderne af kvalifikationsløbene trækker først, og derefter følger de øvrige finalister i placeringsrækkefølge. Med andre ord: Jo bedre placering i kvalifikationen, desto større chance for at sikre sig sit foretrukne startspor i finalen.

Alt i alt er der en fantastisk spændende fredag foran os. Og Jydsk Væddeløbsbane har sørget for at det bliver en ekstra dejlig en af slagsen. Du kan nemlig skyde dagen i gang med Happy Hour fra kl. 14.00 til 15.00 – glæd dig til et løbsprogram med fart, form og finalespænding, når første løb skydes i gang kl. 15:45.

Find startlisten her.

Køb din billet her