Fælles indsats for det Danske Travselskabs fremtid

Orientering fra DTC, DTGU og DH

Med ønsket om at skabe en fælles forståelse for det Danske Travselskabs nuværende økonomiske situation blev der den 4. juli 2025 afholdt møde mellem selskabets nyvalgte bestyrelse og ledende repræsentanter fra DTC, DTGU og DH.

På baggrund af en gennemgang af årets foreløbige økonomiske resultater og en konstruktiv dialog var der enighed om, at den nuværende situation er uholdbar. Det blev derfor besluttet, at bestyrelsen i DTS skal udarbejde et oplæg til en handlingsplan med henblik på at sikre en bæredygtig fremtid for det Danske Travselskab.

Det blev samtidig aftalt, at der medio august bliver indkaldt til et orienteringsmøde for det Danske Travselskabs medlemmer. Her vil medlemmerne få en åben og reel indsigt i den økonomiske situation samt den videre proces for udarbejdelse og formidling af handlingsplanen.

I Dansk Hestevæddeløb arbejdes der i øjeblikket målrettet på at skabe bedre økonomiske vilkår og udviklingsmuligheder for hele væddeløbssporten i Danmark. I denne sammenhæng spiller en varig løsning for det Danske Travselskab – og dermed for travsporten på Sjælland – en central rolle.

Vi ser frem til at bidrage konstruktivt til det arbejde, som bestyrelsen for det Danske Travselskab nu tager fat på.

 

På vegne af DTC, DTGU og DH

Egon Jensen

Bestyrelsesformand, DTC