Budgivning er åben til Danish Yearling Sale 2025
Kribler det lidt i dig for at afgive et bud? Så kan du endeligt byde på din drømmehest
Kribler det lidt i dig for at afgive et bud? Så kan du endeligt byde på din drømmehest
Så er startskuddet gået! Onlineauktionen til Danish Yearling Sale 2025 er officielt åben, og du kan allerede nu gå på opdagelse i feltet og lægge dine første bud.
Auktionen afvikles igen i år som en kombination af online og fysisk auktion, hvor det sidste hammerslag finder sted på Racing Nord Arena, Aalborg Væddeløbsbane. Men du kan altså være med allerede nu - for auktionen, den er officielt åbnet.
Sådan deltager du i auktionen
Hvis du vil byde på en hest online, skal du være registreret og godkendt som køber.
Det gør du sådan her:
Udfyld dine oplysninger og send din registrering
Vent på godkendelse – du får besked, når du er klar til at byde
OBS: Vi lukker for nye registreringer 30 minutter før auktionen går live på lørdag d. 13. september
Spørgsmål? Læs mere om registrering som budgiver, her.
Følg med online på vores auktionsside lige op til sidste hammerslag – Du kan lægge dit bud allerede nu
Vil du opleve auktionen live?
Der er stadig mulighed for at være med på selve dagen d. 13. september– enten i salen eller som onlinekøber hjemmefra. Byder du med fysisk, så husk dit DTC kundenummer, så går købet lidt lettere.