Bliv klar til væddeløbsbanen – tilmeld dig licensundervisning 2026

Drømmer du om at køre travløb eller ride montéløb? Nu har du chancen for at tage det første skridt.

Licensundervisningen er nu åben – en unik mulighed for at udvikle dine færdigheder og blive en del af fællesskabet og spændingen i sporten

Hvor, hvornår og hvad indeholder licensundervisningen?

Undervisningen kombinerer teori og praksis og foregår som udgangspunkt lokalt på væddeløbsbanerne, med forbehold for enkelte undervisningsdage, hvor undervisningen samles ét sted, og der derfor må påregnes kørsel. Opstart i marts. Du vil få hands-on erfaring og den nødvendige viden til at tage din licens. Ved alle praktiske lektioner skal du medbringe en hest, der er i løbsmæssig form og godkendt til løb.

Er du klar til at tage tøjlerne?
For at deltage skal du:
- Være fyldt 16 år (Du kan påbegynde undervisningen det år, du fylder 16)
- Fremlægge en frisk lægeerklæring
- Have gode hestekundskaber og selv kunne sele op.
- Have solide køre-/ridekundskaber med mindst et års erfaring med hurtigarbejde.
- Være i god fysisk form, hvis du ønsker at deltage i montéundervisning.

Tilmelding og pris
Pris: 800 kr.
Tilmeldingsfrist: Senest d. 14. februar

Tilmeld dig her: 

Licensen er det første skridt mod drømmen på væddeløbsbanen.

Tilmelding

Jeg er interesseret i *
Jeg har egen hest til brug under licensundervisningen * *Hesten skal være min. 4 år, prøveløbsgodkendt og i væddeløbsmæssig stand

Har du spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os på tni@danskhv.dk eller ring på 88 81 20 52.

Måske det bliver dig der står på podiet til næste DM?