Gør din M-årgang klar til UET Grand Prix 2027
Sørg for at anmelde inden d. 31. oktober 2025
Sørg for at anmelde inden d. 31. oktober 2025
Har du en 2023-årgang i stalden? Så er det nu, du skal til at sikre dig og din hest en billet til et af Europas største unghesteløb
Den 15. november 2025 forfalder første indskud til UET Grand Prix 2027. Løbet med en forventet finalepulje på minimum 350.000 euro og mindst 30.000 euro i indledende afdelinger.
Er din hest født i et UET-land i 2023? Så er den kvalificerbar (Vallakker er dog undtaget, og er ikke kvalificerbar).
Anmeld til Susanne Olsen, sol@danskhv.dk, læs mere i bunden af artiklen.
Indskudsplan og løbskalender
Første indskud er på 1.119 kr. (150 euro) og skal betales via din faktura pr. 30. november, hvis du har anmeldt hesten senest 31. oktober 2025.
Herefter følger disse trin:
300 euro den 15. november 2026
500 euro ved foreløbig starterklæring den 1. august 2027
1.000 euro ved endelig starterklæring (dato meldes senest 1. april 2027)
De indledende afdelinger køres på Åby og Vincennes. Hvor finalen køres, offentliggøres senere, men vi ved allerede nu, at det bliver stort.
Et lille skub i ryggen – og en god skilling i sigte
Det kan være svært at tænke så langt frem, når hesten stadig vokser – men lige netop nu er det, du skal tage beslutningen, hvis du vil holde døren åben for et europæisk eventyr.
Sørg for at anmelde inden d. 31. oktober 2025. Herfra skal vi nok minde dig om resten op til start.
Anmeld din(e) hest(e) til:
Susanne Olsen, sol@danskhv.dk
Herefter bliver det første indskud lagt på din faktura pr. 30. november 2025.
Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget? Tag endelig fat i Susanne, så hjælper hun med at finde ud af, om det kunne være noget for dig og din hest.