Søndagens danske løb: Både trav og galop på JVB i eftermiddag

Det er søndag og det lune vejr har nu fået fat. Det er derfor tid for et besøg på Jydsk Væddeløbsbane, der fra kl. 12.45 afvikler en såkaldt kombidag med først tre travløb og derefter fire galopløb. 

Det bliver traverne, der indleder dagens program, og det bliver med tre løb forbeholdt amatører og jockeys. Med kun tre løb vil der ikke være mulighed for et V-spil, så den del står galopperne så for gennem et V4-spil. 

Galopløbene og dermed også V4-spillet indledes kl. 13.45, og der venter spillerne en svær opgave, hvorfor der kan være en god gevinst være i vente for de dygtigste/heldigste spillere.

Det venter nemlig fire åbne opgør, og da de fleste af deltagerne er i sæsondebut, så er formen svær at vurdere.

Hovedbegivenheden er V4-finalen og det traditionsrige Grand Cup for klasse 2-hestene. Her bliver forhåndsfavoritten Lea Olsen-trænede New York Strip, som vandt Champion Stakes i fjor, og som kommer fra en formstærk stald, som allerede har vundet fire sejre i år.

Værst imod kan være veteranen Torben Christensens Spinoza, som vandt en besnærende sejr på premieredagen i Aarhus og dermed har fordel af løb i kroppen.

Du finder mere info omkring eks. mange aktiviteter for børnene, billetkøb, baneprogram m.m. ved at klikke her

Fik du læst...

Se flere nyheder