Påsken afsluttes i Lunden og Skive, mens Falster har sæsonpremiere - Startlisterne er klar

Så er startlisterne klar til de sidste to løbsdage i påsken. Lunden byder på et kvikt program søndag og dermed Påskedag med start kl. 12.45, mens BioCirc Trav Arena i Skive runder af 2. Påskedag - og med derbyfavoritten Just Hans i rutineløb. Og efter påske venter sæsonpremiere på Falster med masser af heste.

 

Der er i dag anmeldt til hele tre løbsdag, når Lunden og Skive afslutter påskedagene, mens travbanen på Falster indleder sæsonen torsdag i den kommende uge. 

Lunden byder indenfor søndag med en kvikt program bestående af syv løb. Der er ikke fyldt op i løbene, men der er alligevel flere interessante opgør i vente. 

I det indledende løb er der debut for seneste produkt fra Kolbergs talentfabrik, når Steen Juul sætter sig op bag Katoki. Sidenhen handler det bl.a. om et fint flerklasseløb, hvor Cash Express fra spidsvolten skal forsøge at holde garvede heste som Elephant og Patch Wibb bag sig over velvoksne 2500 meter. 

Og så skal det med, at den aldrende champion Preben Kjærsgaard markerer sit 50 års jubilæum med en ærespræmie i søndagens 2. løb. 

Du finder startlisten ved at trykke her

Derbyfavoritten i rutineløb

Mandag handler det om 2. Påskedag, og her er det BioCirc Trav Arena Skive, der er vært. 

Allerede inden 1. løbs start kl. 14.00 er der god grund til at være mødt frem. Bent Svendsen er tilbage i sulkyen efter operation, og han tester forårsformen på årets derbyfavorit, når Just Hans skal ud i rutineløb. Det bliver ikke uinteressant. 

Dagens otte løb er primært udskrevet som amerikanerløb, men en af undtagelserne er V5-finalen, der er forbeholdt hopperne og har hele 15 deltagere. Der er fine 37.500 kr. til den vindende ekvipage, og med fire volter i brug appelleres der både til sport og spil. 

Du finder startlisten til Skives løbsdag ved at trykke her

Sæsonpremiere på Falster

Torsdag i den kommende uge tager Nykøbing Falster Travbane hul på 2024-sæsonen, og det sker med manér. 

Syv særdeles velbesatte løb er programsat, og med 9,85 heste i gennemsnit pr. løb kombineret med Power Hour fra kl. 17.00 - ja, så skal det blive godt på Falster. 

Foruden de lokale kan publikum også se frem til besøg af Birger Jørgensen og John Køhler, og hvor opgøret for bedste klasse må betegnes som løbsdagens højdepunkt. Her er Hansi Gejs, Staro Next Move, Havana Sotto klar til at tage hul på sæson 2024. 

Du finder startlisten til Falster-løbene ved at trykke her

 

 

Fik du læst...