Mandagens danske løbsdag: Årets sidste lunchløb foregår i Skive

For 9. og sidste gang i 2024 bydes der i dag på lunchløb på en mandag i det danske, hvor det bliver BioCirc Trav Arena, der runder rækken af. Det markeres med gode løb og et super tilbud i Restaurant Tarok. 

 

Stegt flæsk med persillesovs og tarteletter ad libitum - 149 kr. Dette fint tilbud udgør supplementet til sporten på den hyggelige bane i Skive. Så mon der vil være en del flere besøgende end normalt på en mandag med lunchløb.

Først start er som altid ved lunchløb kl. 12.20, og der er et ganske fint program i vente. 

Flere stærke formheste er på plads, hvor særligt dagens 3. løb ser interessant ud. Hjemmebanehesten Daniel Autriche fortsætter med at imponere og vil være manges holdepunkt, men Jesse Schermer og Futteflagfis er ikke typer, der lægger sig ned frivilligt. 

Og så er det bestemt grund til at hænge på også efter V4-spillet. Da er der nemlig gensyn med Jan Dahlgaard og stortalentet Kinky Rain, der imponerede stort i debuten. 

Du finder billetkøb, dagens program og yderligere info ved at trykke her.  

Fik du læst...