Racing Arena Aalborg

Mobile navigation

Velkommen tilbage til publikum

Tribune
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. juni 2020 17:00

Ved løbene lørdag den 27. juni (start kl. 14.00), er der igen mulighed for at få et begrænset antal siddende tilskuere på Racing Arena Aalborg  igen.

Restauranten, spillehallen og Spil-Inn vil være åben for publikum, ligesom det er muligt at sidde udenfor på bænke og stole.

Pladserne tildeles i den rækkefølge som publikum ankommer. Der er i alt 330 publikumspladser.

Der er kun adgang til banen via publikumsbygningens hovedindgang. Det er muligt at komme ind fra kl. 13.00, og der opkræves ikke entré lørdag den 27. juni.

Du skal som gæst på Racing Arena Aalborg lørdag den 27. juni iagttage følgende retningslinjer.

Efter krav fra Kulturministeriet skal dit ophold på væddeløbsbanen væsentligst være siddende. Det vil sige at du skal sidde på din plads hele løbsdagen. Det er dog tilladt at forlade pladsen for at gå på toilettet, købe mad & drikke og gå i totalisatorboderne.

Dette gælder også hvis du opholder dig udenfor mens løbene køres. Du ikke må stå op og se løbene, men skal sidde på de dertil opstillede stole og bænke. Hvis ikke der er siddeplads udendørs må du sidde indendørs.

Du må IKKE flytte rundt på de opstillede stole – hverken udendørs eller indendørs. De står som de skal i henhold til Sundhedsstyrelsen og Kulturministeriets retningslinjer i forhold til afstands- og kvadratmeter krav.

Hold afstand i eventuelle køer ved spilleboderne og ved køb af mad og drikke, og følg afstandsanvisningerne på gulvet.

Alle retningslinjer fra Sundhedsmyndighederne skal overholdes. Er du syg eller har symptomer på sygdom, så bliv hjemme. Iagttag god hygiejne. Afsprit og vask hænder, host/nys i ærmet. Undgå at røre næse og mund. Husk at holde afstand og pas på hinanden.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

Equsana Logo RGB High Aalborgkommunelogo Derby25 Hvid Paa Groen Carlsberg

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/racing-arena-aalborg. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere