Racing Arena Aalborg

Mobile navigation

Træner -og kuskekommentarer søndag d. 21/9

Travderby20i20charlottenlund
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. september 2014 15:00

1. Løb:

2 Pikant Brogård: Havde en offday på Lunden, men træner som normalt og står godt til i dette løb. Kommer igen uden forsko og jeg tror på vinderchance. (Bent Svendsen)

3 Nesta: Galopperede i en trang situation senest, men holder fortsat rigtig god form. Kører mod spidsen her og rammer vi den position, kører vi der. Kan gå en præstation som forrige gang på Lunden og det må række et stykke her. (Jeppe Juel)

4 La Contessa: Har gjort det fint på det seneste, og holder god form, en af dem der kan vinde løbet. (Jeppe Rask)

7 Hairspray: Har ikke fået det forventede ud af det på det sidste, men træner godt og formen virker ok. Håber på højt tempo undervejs og kan så tage en god præmie. (Jeppe Rask)

2. Løb:

1 Outsider: Var ramt af halsproblemer i sidste start og derfor ikke på toppen. Når han er som bedst bedst er han en af dem der kan vinde løbet. (Christian Lindhardt)

5 Kir G: Kom tilbage efter pause sidst og gjorde det rigtig godt. Trives med ikke at starte alt for tæt. Formen er god og vi håber på hårdt tempo den første kilometer, så han rigtig kan komme til sin ret. Med rette løbsafvikling kan han være med helt fremme. (Søren Klitgaard)

8 Rolex Boy: Stortrives i monté og bliver fyret af fra start denne gang. Får norsk hovedlag på til denne start og det kan give første sejr. (Bent Svendsen)

3. Løb:

3 Sir William: Overreagerede sidst da Morten trak vattet på ham og derfor galop. Er meldt lidt op her, men formen er fin og bliver ikke overrasket hvis han dukker op i trioen. (Kaj Westergaard)

5 Sindy Skovsende: Kommer efter en lidt rolig periode efter starten i København. God hest der med rette rygløb undervejs kan dukke op i trioen. (Kent Friborg)

6 Atmosfær Hornline: Var besværlig op bag startbilen sidst og det resulterede i en galop. Gik godt efterfølgende og alt vel med formen. Kommer ud i prøverstarter bag bilen inden løbene og så bliver det fejlfri afgang. Møder gode heste her, men er selv fin og bør blande sig blandt de 3. (Søren Klitgaard)

7 Sun Esterel: Kommer tilbage efter lidt pause, men har trænet godt i perioden og virker klar, er normalt med fremme i et løb som dette. (Jeppe Rask)

9 Shogun Hall: Har gjort det godt i to starter efter han er vendt tilbage til os. Var ramt af lidt i halsen sidst, så jeg tror han er endnu bedre her, og skal være en god triochance der også kan vinde. (Kenneth Andersen)

4. Løb:

3 Super Samich: Er blevet frisket op efter sidste start, og det virker til at have bekommet ham vel. Han har ganske god kapacitet så vi håber det kan give mere stabile præstationer, outsider. (Kenneth Andersen)

6 Super Goal: Har gjort det godt hos os og er faldet godt ind i vores træningskoncept. Konkurrencen er skærpet denne gang, men jeg synes også han går frem, triochance. (Jeppe Juel)

7 Odss On Scorpius: Galop inden start sidst, og kan være noget besværlig fra start. Det er en fordel, han er kommet lidt ud på vingen, og vi prøver med nyt udstyr, typisk outsider. (Jeppe Rask)

12 Amadeus: Holder god form og har gjort det fornuftigt på det sidste. Sporet er iskoldt og der skal held til derfra, præmie. (Bent Svendsen)

5. Løb:

1 Stelton: Har været ude i hårdeste konkurrence de sidste gange og gjort det stærkt. Kom desværre ikke med i Masters Finalen, så vi tog denne opgave i stedet på hjemmebanen. Han virker fortsat fin og jeg satser på at kunne svare føringen op, og så skal de være gode for at slå ham. (Jeppe Juel)

2 Snappy Rose: Gør sit bedste hver eneste gang og går altid gode løb. Har nok fordel af sprint og bliver en topsprinter næste år, men med et godt rygløb klarer han også normaldistancen og tager en fin præmie her. (Jeppe Juel)

3 Santana Bork: Er hårdt matchet her og møder stenhård modstand. Han skal have et godt rygløb og så gør han en god indsats. (Christian Lindhardt)

6 Snoopy: Gør det godt hver gang og jeg glæder mig lidt til at møde de gode her. Han har leveret toptider flere gange, men det bliver naturligvis svært at vinde men han går et godt løb. (Christian Lindhardt)

7 Codebreaker: Holder god form men møder gode heste her. Skal have et godt løb og tager så en fornuftig præmie. (Jeppe Rask)

6. Løb:

1 Spikeld: Har haft en mellemsæson som man tit ser for heste der har gjort det godt i årgangsløbene. Han har været ramt af uheld i omgang og aldrig fået det helt til at stemme. Han er rigtig fin hest og nu skal vi bare have det sidste af 5 års sæsonen overstået så vi kan se fremad. Gør en god indsats her og tager en fornuftig præmie. (Jeppe Juel)

2 Ophoto Brogård: Gik formiddabelt senest på Lunden og har vel aldrig været bedre. Åbnede 1.10,0 senest i Aalborg på denne distance og vandt uden at være presset på 1.12,3/1600ma. Denne gang piller vi 1 sekund af den tid og har vinderchance igen. (Bent Svendsen)

4 Crowns Banker: Har haft en længere træningsperiode efter nogle tætte starter i vinter og forår. Vi har accepteret at han ikke kan være med om sommeren hvor konkurrencen i hans klasse er vældig hård. Han har trænet på længe og virker på ingen måde som en hest på 11 år. Vi har haft denne opgave i kikkerten længe så vi glæder os til at få ham ud. Normalt er han altid fin efter pause og kommer han til spids bliver han kørt der. (Peter Jensen)

3 Nouvelle Pelle: Gør det fornuftigt hver gang. Er hurtig fra start og sikret et godt rygløb, hvorfra han kan tage en trioplacering. (Jeppe Rask)

9 Okay Bee: Kommer tilbage efter lidt pause, hvor han har trænet på, på en god måde. Går han op til træningen er han en spændende luring. (Jeppe Rask)

7. Løb:

1 Super Mario: Kan ikke udnytte det gode startspor og skal håbe på højt tempo undervejs. Kommer uden sko og med blændkappe denne gang. (Bent Svendsen)

2 Spirit: Galop fra start sidst på Lunden hvor han ikke havde en af sine bedste dage. Vi prøver igen her, og fungerer han har han god fart og styrke, så typisk outsider. (Jeppe Rask)

5 Power Gill: Var lidt under standard sidst på Lunden trods et godt løb undervejs. Ejeren mener det var den lange rejse han ikke klarede, og melder igen alt vel med hesten. Er hurtig fra start og køres mod spids og så må vi se taktikken derfra, triochance. (Kenneth Andersen)

7 Limited Edition: Er behandlet siden sidste start og bør være bedre her. Han virker anderledes frisk til denne start og vi har lagt træningen om, så tror han er med langt fremme. (Jeanette Hansen)

9 Prins Tandal: Fin og stabil hest som desværre ikke kan udnytte sin starthurtighed her. Gør det altid pænt og tager en præmie med hjem igen her. (Kent Friborg)

11 Sir William: Galopperede sidst på Lunden da vi blevet sidste offer for en håbløs konkurrent. Virkede eller topfin og jeg tror han havde været med helt fremme. Formen virker god og trods dårligt spor, så tror jeg altid på chance med den her hest. Vi har lavet lidt ændringer til i dag og prøver han for første gang uden tjek i løb. (Kaj Westergaard)

8. Løb:

1 Tango Vang: Var fin i Derbyet hvor han virkelig bekendte kulør. Rejsen blev hård, men han gav aldrig op. Han har taget starten fint og passet sin træning på bedste vis. Har godt spor så vi forsøger os fra start. Kommer vi til spids kører vi der og han er en af flere som han vinde løbet. (Peter Jensen)

2 Ticket To Heaven: Var fin i derbyet og gik rigtig godt, men var uheldig med at blive diskvalificeret. I et lille felt kan han være tredje. (Bent Svendsen)

3 Twillight D: Har galopperet de sidste par gange, og vi prøver at ændre på balancen til i dag. Holder god form men må være en outsider med de sidste par galopper in mente. (Jeppe Rask)

4 Tripolini VP: Slider med aktionen ind i mellem, men har en vældig god indstilling. Møder et par stykker her som han normalt ikke kan slå, men han kan være en chance lige efter disse. (Jeppe Juel)

6 Toto: Staldens problembarn nr. 1. Holder skyhøj kapacitet, men ind i mellem bliver det bare forkert for ham, han er en typisk outsider. (Christian Lindhardt)

7 Tano Bork: Alt vel efter derbyet og han har taget starten godt. Han nærmer sig topform og jeg tror altid på vinderchance med ham (Christian Lindhardt)

9. Løb:

1 Unika N: Ganske ok hest som var fin i et arbejde sidste lørdag. Flasker det sig lidt undervjs kan hun være med fremme. (Kent Friborg)

4 Vang: Galopperede fra start i Grand Prix'et, men var fin efterfølgende. Hun har trænet på sidenog skal bruge denne opgave frem mod Kriteriumsprøverne.Burde løbe mellem de 3. (Peter Jensen)

5 Wayne Brogård: Var fin i et rutineløb sidste løbsdag, men er lidt for ustabil. Kan vinde fejlfri, men er i første omgang en outsider her. (Bent Svendsen) 

6 Uno Baunehøj: Træner normalt og virker fin. Var senest ude mod ældre modstandere og det slap han godt fra. Denne gang ser modstanden god ud på papiret, men han er også selv god. Er hurtig fra start, men kan blive lidt usikker gennem første sving. På en gad dag kan vi være blandt de 3. (Mathias Jensen)

12 Vanilla Lønbo: Holder god form, men har været uheldig med lodtrækningen og det skal flaske sig fra dette spor. Vi må tage til takke med hvad vi kan få herfra, men løsner det sig lidt kan hun være med der fremme. (Henrik Lønborg)

10. Løb:

6 Rockerfeller: Holder sin herlige form og løber altid med frem uanset distance og modstand. (Bent Svendsen)

7 Alamo Boko: Første start efter halsoperation og skal ud for at komme i gang igen. Er ikke i topform og skal have løb i kroppen for at være helt aktuel. (Jeppe Rask)

9 Open: Har været matchet hårdt i flere omgang i denne sæson, men kommer nu på en lidt anderledes opgave. Har tidligere gjort det godt i stayerløb og er en fin all around hest. Han får et godt rygløb her og runder mange til slut. (Jeppe Juel)

11. Løb:

3 Sigi Tiki: Galopperede i København da tempoet blev taget lidt brat op foran og det tåler han ikke. Er stærk og reel og tives med at gå afsted i et jævnt godt tempo, men kan også være lidt besværlig og galoppere, kan vinde men er nok mest en outsidertype. (Søren Klitgaard)

12 Løb:

4 Toocoolforyou: Har ganske god fart, men møder langt hårdere modstand her end hun hidtil har prøvet. Taber ind i mellem travet til slut, men vi har prøvet at lave nogle ændringer til i dag hvor vi ikke har det store at tabe. Håber på en lille præmie. (Kenneth Andersen) 

6 Odds On Windy City: Havde trænet fornuftig op til sidste start, men tabte stilen og dermed travet op mod mål. Vi har lavet nogle ændringer til i dag og håber det falder heldigt ud. Jeg håber Steen varmer hesten, og evt. har ideer til flere ændringer. (Peter Jensen)

7 Tour Bianca: Har bare fået et enkelt løb i kroppen efter lang pause hvor hun galopperede. Mangler nok lidt endnu inden hun er helt i topform, men kan vel tage en præmie her. (Jeppe Juel)

Aalborgkommunelogo Derby25 Hvid Paa Groen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/racing-arena-aalborg. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere