Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Girl Happy E P ved seneste sejr.Foto: Hesselborg Foto

Bliver det uden sko for Girl Happy E P?

Girl Happy E P
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. marts 2023 8:00

Mads Henriksen håber på at kunne tage skoene af Girl Happy E P denne fredag; “Hun er en tand hurtigere fra start uden sko, og spidsen bliver givetvis afgørende”, lyder det bl.a. fra Flemming Jensen-jockeyen. 

Af Mikkel Johansen

Som skrevet flere gange i ugen, så kan der være gode penge at hente, hvis man skulle være så heldig, og dygtig, at ramme V-spillene i Skive denne fredag. 

Der bliver sandsynligvis et par klare favoritter at fælde indenfor V4 og V5-spillet, hvor Girl Happy E P meget vel kan være en af disse. 

Hesten starter i tredje løb, V5-2, og får givetvis mange tilhængere med tre sejre indenfor sine seneste fire starter. Forudsætningerne er umiddelbart også rigtig gode for Orlando Vici-datteren, som har trukket det inderste startspor over sprinterdistancen:

- Hun har gjort det godt på det sidste, og alt virker fortsat vel med formen. Jeg skal tro på god chance, fortæller Mads Henriksen. 

Den unge jockey funderer på at tage skoene af familiens hest, hvis banen tillader det - og det er ikke uvæsentligt for chancerne på dagen, mener han:

- Hun er en tand hurtigere fra start uden sko, og spidsen bliver givetvis afgørende. Vi har kørt hende med sko de seneste mange starter, så der er noget hov at give af, men vi rykker dem kun, hvis banen er til det. 

Girl Happy E P 29/12/22

Girl Happy E P og kredsen omkring efter sejren på Winter Burst-dagen i Aalborg. Foto: Hesselborg Foto.

Det er ikke kun Mads Henriksen, som har ytret sig om chancerne til dagens løb. Det samme har hjemmebane-trænerne Bent Svendsen og Christian Lindhardt. Hvad de har udtalt, kan læses her og her

René Kjær giver også sit besyv med i en omgang Kjærs Corner, som kan ses her.

Baneprogrammet finder du her