Af Redaktionen
Frem mod søndagen vil vi derfor gennemgå hver enkelt afdeling i den populære spilleform, hvor vi tager afsæt i Dansk Hestevæddeløbs tipper Mikkel Johansens produkt til søndagens program og suppleret med bemærkninger fra sportschef René Jensen.
God fornøjelse med forberedelserne.
Tipsanalyse:
Der er lagt op til en vanvittig afslutning på V75-spillet, hvor tolv sublime hopper er til start i et løb, som er en Elitlopps-weekend værdig. Der er uddelt seks grønne pile, men der kunne sagtens være givet flere, og det kan ikke udelukkes, at vinderen er udeladt blandt de mange fremtrædende chancer i løbet. 4 Nova Mahiron sprintede 1.11 i sin sæsondebut, og det lover selvsagt godt for sæsonen som helhed. Det er en hoppe, som bare virker til at blive bedre hele tiden, og fra et ganske fornuftigt startspor har den uden tvivl gode muligheder for at ende langt fremme i V75-finalen. 12 Eenymeenyminymoe synes man efterhånden altid trækker dårlige numre, men den har før klaret det og kan måske gøre det igen her i hænderne på Birger Jørgensen. Den tåler at gå afsted i sporene over den sidste omgang, og den er stærk som få på sine bedste dage. Den har vist, at den er blandt Europas bedste hopper, og er der én, som kan klare fra det værst tænkelige spor, er det den! 5 Kyriad Newport har løst de opgaver, den er blevet stillet overfor i hjemlandet og skal nu forsøge sig mod nogle af de bedste hopper pt. - Den virker i rivende udvikling og kan tage sit næste step mod toppen her. 3 Call Me Brodda er en skøn hoppe, som har et perfekt startspor her. Den vandt hoppeeliten forrige år og kan gøre det igen med lidt tur på vejen. Formen virker ganske god. 8 Riet Hazelaar har været spillet helt i bund ved sine seneste starter, men vi skal altså helt tilbage til august måned for at finde dens seneste optræden. Det samme var dog eksempelvis tilfældet med Schampus inden Skive, og den viste sig alligevel sine konkurrenter overlegen. 7 Allegra Gifont har atter tabt lodtrækningen, men må ikke afskrives trods dette, da det er en yderst kapabel hoppe.
Tips: 4 Nova Mahiron - 12 Eenymeenyminymoe - 5 Kyriad Newport - outs: 3 Call Me Brodda - 8 Riet Hazelaar - 7 Allegra Gifont
V75-spillet afsluttes med et hoppeløb af høj klasse – og det må være et af de bedre af slagsen, som nogensinde er blevet afviklet i Danmark. Det nærmest vrimler med fine damer, og her er der frit valg på alle hylder. Man kan nemlig pege på enten den ene eller anden som favorit eller et godt spilleobjekt, og mon ikke der kan forventes et opløb med heste i en bred vifte. Fire af hestene har over 5000 startpoint (Allegra Gifont, Glorius Rain, Nova Mahiron og Riet Hazelaar), og alle fire har startplads i første række. Lodtrækningsheldet var derimod ikke med flere af de danske heste i løbet, så det var synd. Kan Kyriad Newport være den nye Goldie Stardust? Se og nyd dette fantastiske løb – det kan kun blive en oplevelse.