Det var glædeligt at konstatere, at BIOCERC ARENA i Skive søndag på Musketerdagen leverede på alle parametre. Det handlede ikke bare om fantastisk sport, men også en dag med op mod 2.000 glade og underholdte gæster og kunder – og som på det mere konkrete plan genererer nye kunder, nye sponsorater og nye sign ups til vores partner Bet25. Nævnes skal også, at banen havde premiere på en helt ny hesteejer-lounge.
- Vi havde en fantastisk musketerdag på BIOCIRC ARENA i Skive i går. Det var skønt med så mange besøgende som alle bidrog til en god og hyggelig stemning – og samtidig blev vi beriget med nogle rigtige gode og spændende væddeløb. Så vi er meget tilfredse med dagen i går, fortæller direktør Carsten Terp.
Op mod 2.000 gæster lagde vejen forbi BIOCERC ARENA til Musketerdagen.
Restaurant Tarok var fuldt booket til Musketerdagen.
Musketerdagen kommer i forlængelse af omkring 1.000 gæster på både Fyn og i Aarhus hen over påsken, små 4.000 gæster på Klampenborg til sæsonpremieren, masser af mennesker på Bornholm samt fint rykind på Nykøbing. Flot arbejde skal der lyde herfra til alle involverede og frivillige.
Baneprogrammet granskes mellem løbene.
Gæster i alle aldre nød en hyggelig løbsdag i Skive.
Næste store dag bliver Menhammar Copenhagen Cup søndag d. 14. maj med Gruppe 1-løb og masser af andre topløb med deltagere fra flere lande. Så med ovennævnte afsæt bør vi kunne tillade også at forvente en stor dag i hovedstaden om knap et par uger.
Mange gæster på BIOCERC ARENA trak udenfor og nød det spirende forår.
Tusindvis af gæster har besøgt de danske væddeløbsbaner siden påske.
---
Fotos: Jakob Worm Bisfort, Dansk Hestevæddeløb