Af Claus Bossow
Med en førstepræmie på 12.500 kr. bør der være friske trænere og hesteejere, der vil lægge hest til, når DM for Montéryttere afvikles søndag d. 4. juni i Aalborg.
De kvalificerede ryttere skal ud tre gange, og det bliver i et amerikanerløb og siden to formløb, så der skal forskellige kvalifikationer til for efter konkurrencen at kunne løfte pokalen.
Der er indløbet et enkelte afbud fra de udtagne ryttere, eftersom Tineke Borup har meldt fra. Det har i stedet givet plads til Marie S. Andersen, og derved ser deltagerlisten ud som følger.
Michala Haagensen (forsvarende mester), Marianne Mechlenburg, Nicole Marsing, Maria Svendsen, Michelle Mønster, Camilla M. Boeck, Christina Lindhardt, Marie S. Andersen, Laura Gregersen og Sabina Gammelgård.