Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Bliver det til endnu en storløbssejr til træner Søren Jensen?

goodfortune.width-980
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. maj 2023 9:00

I Lørdags vandt Good Fortune Danish Jockey Club Cup til træner Søren Jensen. I eftermiddag har Klampenborg træneren endnu engang forhåndsfavoritten, i det klassiske opgør Dansk Hesteforsikring Mowerinaløb 2023.

Af Henrik Brendholdt

Den rutinerede træner havde to heste i Dubai i vinters. Den ene Good Fortune vandt Listed-løb i lørdags. Nu er det den andens tur, når Camelot-datteren Got A Lot i dag er forhåndfavoritten til førstepræmien på de 125.000 kroner i årets første klassiske opgør.

Airborne Racings hoppe har feltets højest handicaptal på 83, og der fem kilo (længder) ned til næste hest Wido Neuroths Starlight Song med 78.

  -  Hun er en motiveret favorit, sammen med den af Widos. Formen virker meget fin på hende, og jeg er meget tilfreds.

  -  Med 15 heste i feltet kan det dog blive en rodet affære, og distancemæssigt er det lige det korteste. Startsporet er både godt og skidt, fortæller træner Søren Jensen, som faktisk har yderligere tre heste med i hovedløbet.

  -  Queen Of Hearts var jeg langt fra tilfreds med senest. Hun fik et smørløb, og kom let i front ind på det lige. Hun forsvarede sig dog ikke. Jeg sætter lidt min lid til at det var det vanskelige baneundelag hun ikke taklede den dag.

  -  Pura Vida var også en skuffelse og får det svært. Især qua startsporet, da hun ikke er den hurtigste fra start. Desuden er hun en hoppe, der skriger på noget distance. Dette her er en start på vej mod Jyllandsløbet.

  -  Nevercantell gik ikke så ringe senest bag Bad Investment. De løb samme tid som den Chianti vandt i, og med samme vægt. Er en joker her.

GOT_A_LOT_S2_4777Got A Lot vandt to sejre i fjor. Foto: Burt Seeger.

Eftermiddagens ni løb store program på Klampenborg Galopbane, indledes sædvanen tro klokken 12.45. Både med V4 og V5-spil på menuen.

Søren Jensen har yderligere en række heste til start i eftermiddag, og vi bad om en chancevurdering:

Meanttoobee (1 løb) : Træner ganske fornuftigt, og gik ganske fint i et prøveløb. Er en hæderlig triochance her.

Belle Chasse (2 løb): løb sig ud af Mowerinaløb senest, da den var så dårlig. Står godt til på tal her, og er en anderledes hest på let baneunderlag, som vi får her. Kan en del mere end sit tal, og kan være med helt fremme.

Silver Wings (6 løb): Gik et imponerende prøveløb, og er en rigtig derbyhest i år. Han skriger på distance. Jeg kender ikke den af Widos, men ved han snakker pænt om den.

Nevermind (6 løb): Er ikke langt efter Silver Wings. Skuffede dog i et arbejde i mandags. Kan mere end sidste år, og er vokset 10 cm.

Nokengang (8 løb) Gik ganske fornuftigt senest. Vil dog helst have lidt at træde i. Kommer med behagelig vægt, men er meldt lidt op. En lille triochance.

NOKENGANG_BS_6514Syvårige Nokengang skal nok en gang forsøge at løbe i top tre i eftermiddag. Foto: Burt Seeger.