Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Festival Of Speed vinder Dansk Trav Derby 2021Foto: Burt Seeger

DM på Lunden og sommerhygge på Bornholm

FESTIVAL OF SPEED S2 76141
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. juni 2023 10:15

Torsdag blev startlisterne til midtuge-løbene i næste uge færdiggjort, og det handler om Mesterskab for Danmark tirsdag og en sommer Power Hour på Bornholm. 

Af Claus Bossow

Men undtagelse af året 1919 har Mesterskab for Danmark været afviklet på Charlottenlund Travbane siden 1917, så der er virkelig tale om et stykke sports- og kulturhistorie, og som afvikles for 105. gang på tirsdag. 

Et kig ned over den nyere statistik fortæller, at Flemming Jensen var træner af den vindende hest hele syv år i træk frem til og med 2020, mens Steen Juul-trænede heste tog sig af titlen i 2021 og 2022. Og mon ikke den statistik kan videreføres i 2023-udgaven. 

Under alle omstændigheder stiller de to toptrænere med syv af otte deltagere, hvor kun Morten Juuls First Blood kommer fra anden stald. Forsvarende mester er Festival Of Speed, og det er også Steen Juul eget valg blandt fire deltagere. 

Der er et ganske fint program i vente med V65 som det spilmæssige trækplaster. Og det skal i den forbindelse noteres, at jackpot-overførslen fra tirsdag på Fyn gemmes til d. 4. juli. 

Du finder startlisten til Lundens løb på tirsdag ved at trykke her

Bornholm med onsdags Power Hour

Dagen efter er det Bornholm, der fra solskinsøen byder på Power Hour med tidlig V4-start allerede fra kl. 17.00. 

Der er flere spændende opgør i vente på Bornholm, hvor der bl.a. er gensyn med Frøns Hjortshøj, som allerede har hentet fem sejr i seks starter i år. 

Desuden kan de mange medejere af Bornholmer-hesten Godis La Marc atter se sin hobby-inverstering på ovalen. 

Du finder startlisten til løbene på Bornholms Brand Park ved at trykke her