Af Henrik Brendholdt
For første gang nogensinde blev det dansk sejr på Meydan denne fredag. Stutteri Outback opdrættet Good Fortune, som trænes af Søren Jensen og ejes af Havemanns og Stald Shaker, lå undervejs i den sidste tredjedel af feltet, hvor løbets anden danske islæt White Heart lå med fremme i feltet.
Rundt opløbssvinget cantrede Good Fortune frem udvendig i banen i hænderne på jockey Theo Bachelot. Ind på lige bane ramte Appel Au Maitre-sønnen fronten, og selvom især Godolphins White Wolf angreb stærkt til slut, så klarede Good Fortune at ramme målstregen først. Vinderodds var 45 gange pengene.
- Jeg føler solen skinner på os lige nu. Han ramte fronten lidt tidligt men det gik. Det betyder meget for os, og jeg har jo set hvor svært de skandinaviske heste har haft det herned. Jeg er stolt af hesten og af staben bag, udtalte en tilpas træner Søren Jensen i sejrsinterviewet.
Good Fortune rammer målstregen først og vinder en førstepræmie på omkring 410.000 danske kroner.
De danske heste gjorde generelt en god figur denne fredag. Søren Jensen-trænede Got A Lot var ottende, White Heart var sjette (2.000 dollars) og Slava Ukraini var femte (4.500 dollars)