Af Mikkel Johansen
Allerede klokken 11.00 går lørdagens første løb på Charlottenlund Travbane. Der i alt otte af slagsen med V4-start direkte på.
Èn af dagens største favoritter ser ud til at blive Every Day, som får sin faste chauffør tilbage i sulkyen i form af Max Nielsen, som senest havde overladt styringen til Birger Jørgensen grundet en udelukkelse.
Parret starter i dagens femte opgør, hvor der bl.a. er modstand fra Alvin C G, som faktisk henviste Every Day til andenpladsen, sidst de to mødtes.
Interessant skal det også blive at følge Harald Derm, som jagter sin femte sejr på stribe. Den starthurtige hest har umiddelbart et perfekt startspor et, og lykkes det Ken Ecce at forsvare sit inderspor fra start, kan der være fuld plade på vej.
I montéløbet ligner Concorde forhåndsfavoritten efter dens flotte comeback, hvor den var kort slået til andenpladsen af millionæren Zauni.
Se en komplet startliste til Lunden her.