Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bella Damgård og Nicolai Olsen - 2. april 2023Foto: Danny Stenbæk

Han ville ikke stå tilbage

Bella Damgaard 230402
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. april 2023 17:10

Årets første løbsdag er kørt og det foregik på en nærmest perfekt bane, hvor der bl.a. blev sat en ny banerekord for udenlandske heste i voltestart.

Af Dennis Stenbæk

Det var Hector Boko, der for Søren Johansson midtvejs fik fat i den førende Voltaire P Hill efter de to favoritter Mulberry og Chap A P begge havde galopperet sig bort.

Hector Boko 230402

Hector Boko var helt outstanding for Søren Johansson - Foto: Danny Stenbæk

I opløbet var ingen i stand til at følge Johanssons svensker, der sluttelig vandt på 13,9/1660 volte før Voltaire P Hill og med Chap A P på tredjepladsen.

Lisbeth og Nicolai sejrede begge

Familien Nøhr Olsen fra Sakskøbing kom begge på sejrspladsen, da først Lisbeth Nøhr kunne vinde med sin egen og datterens Alberte Mols.

Undervejs sad lille Alberte først i 5. indvendig og siden kom hun frem i 2. par udvendig.

Derfra angreb hun mellem heste i opløbet og klarede akkurat at afvise Arn Kronos på de sidste meter efter en afsluttende halvbane i 1:14-fart.

Det kan være en af de sidste starter vi har set Alberte Mols, da planen er, at hun skal være følhoppe, men det kunne jo også tænkes, at datteren Emma får overtalt far og mor til at fortsætte lidt med hende.

Nu tog hun i hvert fald anden sejr i tre starter på 17,8/1640 volte før Arn Kronos og med Don Anton som tredje.

Alberte Mols 230402

Alberte Mols holder angribende Arn Kronos fra livet - Foto: Danny Stenbæk

Og så tilbage til overskriften...

For selvfølgelig ville Nicolai Olsen ikke stå tilbage for fruens sejr i næstsidste løb så han satte trumf på i det afsluttende løb med Lasse Salee-trænede Bella Damgård, som fik et ret omskifteligt løb efter Miscellaneous havde overtaget spidsen tidligt i løbet trods dobbelt tillæg.

Det blev lidt indvendig, så lidt i dødens og ud på sidste omgang igen ned i ryg, men alligevel lignede hun ikke vinderen før de sidste 50 meter, hvor Miscellaneous gav sig helt i spidsen og Bella Damgård holdt sin fart.

Se mere på www.nykftrav.dk/om-banen/nyheder/ og www.derby25.dk